Aab vinder det danske mesterskab i fodbold

Aab mod AGF i Superligaen, 2014Jeg er godt nok ikke blevet Aab fan, men jeg har lige lidt flere Aab fodbold billeder, som jeg gerne vil vise. Det er fra sidste kamp i Superligaen, hvor Aab skulle spille mod mit lokale hold AGF på Aalborg Stadion. Aab vandt nogle dage tidligere pokalfinalen over FCK, og de var også sikre på det danske mesterskab. Der var derfor lagt op til den helt store fest i Aalborg.

Jeg søgte om adgang weekend før, hvor der stadig var spænding om udfaldet om det danske mesterskab, og om nedrykkerne. Men inden sidste runde var det hele afgjort, Aab var danske mestre, og Viborg og AGF skulle rykke ned i 1. division. Der var derfor ikke den store spænding om udfaldet af denne kamp.

Kampen endte 1-0 til Aab efter scoring i anden halvleg. Dermed havde AGF ikke vundet en superliga kamp i de sidste 11 kampe.

Fejring af guldet kunne begyndt i Aalborg. Samtidig skulle der dog også lige tages afsked med to store Aab profile, Jeppe Curth og Anders Due. Og specielt Jeppe Curth var meget berørt af det, hvilket vist også fremgår tydeligt i galleriet herunder. Efter medaljeoverrækkelse på stadion, og tak til alle fansene, skulle spillerne i åben bus køres til centrum. Her sprang jeg dog fra og tog hjemad.

Se billederne i galleriet herunder

 

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*