DM i Motocross i Svendborg

Udover dragracing, var jeg også til DM i Motocross i Svendborg i weekenden. Det var anden afdeling af i alt fem afdelinger. Det er et par år siden, at jeg sidst var til Motocross udendørs. Pga. min tur til Dragracing dagen før, og afstanden til Svendborg gjorde, at jeg først ankom til de afgørende heats, og dermed ikke fik taget nogle testskud under træningen og tidskørslen. Men jeg er nu ret godt tilfreds alligevel.

Det fede ved Motocross er, at man faktisk kan komme rimelig tæt på, da der rundt omkring banen ofte er en jordvold, hvor man kan stå. Der kan dog altid gå noget galt, så helt ufarligt er det selvfølgelig ikke. Da jeg var til indendørs Motocross i Herning, ramte en kørte ved siden af landingen, og var tæt på at ramme officials og fotografer. Heldigvis kom ingen noget til skade, men det var en reminder om, at man skal være opmærksom på, hvor man placere sig.

Continue reading »

Dragracing på Thisted lufthavn

Mange har sikkert set Dragracing i fjernsynet fra USA eller andre dele af verdenen, det samme gælder mig. Men hvor mange har set det i virkeligheden, til et arrangement i udlandet eller i Danmark. Indtil i lørdags havde jeg hvertfald ikke.

I lørdags var jeg nemlig til mit første Dragrace konkurrence på Thisted lufthavn. Det var et lukket arrangements, som kun var åbent for deltagerne og medlemmer af Dragracing Club Denmark (DCD). Jeg havde fået adgang, for at tage billeder til DMU (Danmarks Motor Union).

Continue reading »

Giro d’Italia i Horsens og ved Ejer Bavnehøj

Lige som cykelrytterne fra Giro d’Italia, så var jeg taget videre fra Herning til Horsens, for at følge tredje etape af Giroen i Danmark. Etapen startede i Horsens, hvorfra de lavede en bue sydpå til Juelsminde og tilbage nordpå til Horsens. Derpå  langs kysten nordpå til Odder og videre Vestpå til Hovedgård, Ejer Bavnehøj og drejede sydpå ved Brædstrup tilbage til Horsens, hvor der blev kørte tre rundstrækninger inde i byen med opløb på Strandpromenaden. En rigtig flot afslutning på tre dages Giro d’Italia i Danmark.

Continue reading »

Giro d’Italia i Paris

Den lille by med det velklingende navn Paris i Vestjylland havde fint besøg igår. Det var cykelløbet helt fra Italien, Giro d’Italia som på sin rundtur i Vestjylland også kørte igennem Paris. Paris er en lille by på 6-8 huse, som ligger på vejen mod Lemvig. Og når nu man får så fint besøg, så skal der da også gøres noget ud af byen, som man gør i Vestjylland. Ved by skiltet var opstillet en kopi af Eiffeltårnet lavet af cykel hjul, ved siden af den stod en fransk maler og can-can piger. Denne omstilling blev der kigget og smilet meget af,  af folkene i karavanen.

Continue reading »

Ugens billede – Spot Festival

De næste to dage hjælper jeg som fotograf på Spot Festivalen i Aarhus. Spot Festivalen har eksisteret siden 1993. Festivalen kører over to dage, fredag og lørdag, og er placeret omkring Musikhuset i Aarhus, hvor der bliver brugt flere scener inde i Musikhuset, og et par scener udenfor og et par spillesteder i nærheden.

Billedet herover tog jeg til sidste års Spot Festival, og det er to piger fra København som festival redationen fulgte løbende under festivalen, for at høre hvad de syntes om den. Dertil skulle også bruges et billede, og jeg havde med det samme udset mig et lysende Spot skilt, hvor pigerne skulle være i forgrunden. Pigerne er oplyst af en flash, som jeg holder i den ene hånd.