Category Archives: ISO8000

Flinthuset på Djursland med ISO8000 og Fuji X-T1

Flinthuset med ISO8000, Kolind, 2014

Flinthuset i Horstved skoven ved Kolind på Djursland, er et lille forladt hus populært kaldet Flinthuset, men det hedder rigtig Flintholm. Huset har været forladt i mange år. Jeg har ikke helt kunnet finde ud af hvor længe, men som det måske kan ses på huset, er det en del år. Det blev bygget i 1930’erne af en gårdejer.

Weekend jeg var ved Flinthuset, var samme weekend hvor jeg lånte en Fuji X-T1 hos Goecker, så jeg havde kun det kamera og fire objektiver med på denne tur i skoven. Alle billeder er derfor taget med Fuji X-T1. Læs mere om kameraet via linket her.

Continue reading »

Ugens billede – Træer i Skotland

Fototur med ISO8000 til Skotland, 2013

Billedet her tog jeg i september måned sidste år, da jeg var en tur i Skotland med fotoklubben ISO8000. Det er taget på vejen mod byen Oban. Så vidt jeg husker, så kørte vi i bilen, og stoppede kort op, hvor jeg tog billedet ud af bilen. Efterfølgende har jeg redigeret det for at fremhæve træerne og de grønne farver. Billedet er taget med min Canon 5D mk3, sammen med min 100mm makro objektiv.

Jeg ved ikke hvor mange der egentlig er klar over det. Men i september sidste år var jeg en tur i Skotland, i fire dage, sammen med fotoklubben ISO8000. Fire dage kun med andre fotografer, hvor det var tilladt at stoppe op blot for at tage billeder.

Men der kommer senere et indlæg, med flere billeder fra turen.

Året der gik 2013

Real Madrid mod FCK i Champions League, 2013Så er vi endnu engang kommet til den dag på året, hvor det er tid til at se tilbage. Hvordan er det gået som fotograf her i Århus.

Jeg havde vist en plan i starten af året, at 2013 ikke skulle være helt så travlt. Men det lykkedes ikke helt. Det startede allerede i maj med tre bryllupper i træk, derefter Skanderborg Festivalen, en tur til Sydafrika. Og i efteråret har jeg været på flere småture rundt i Europa.

Jeg har faktisk haft så travlt, at jeg slet ikke har fået lagt mine billeder fra safaritur til Sydafrika på siden, og flere andre indlæg, som blot ligger og venter.

Continue reading »

Fotoklubben ISO8000

Fotoklubben ISO8000Jeg har vist omtalt fotoklubben ISO8000 et par gange, men vist aldrig forklaret nærmere om det. ISO8000 startede for ca. 4-5 år siden, og jeg var med til den første aften. En fotograf i Århus syntes der manglede en fotoklub i Århus. Der var i forvejen AFA (Aarhus Fotografiske Amatørklub), som har eksisteret i snart 117 år, danmarks ældste fotoklub. Men de optog ikke nye medlemmer, så man kunne kun komme på venteliste.

Den første aften var vi omkring 30 som syntes det kunne være interessant med endnu en fotoklub i Århus. Til den stiftende generalforsamling var vi også omkring 30. Navnet til klubben kom fra ISO som på de digitale kameraer og 8000 som post nummeret i Århus, for at signalere hvor vi holder til. Siden fik vi lokaler på Sankt Anna Gades skole, men klubben havde lyst til egne lokaler, hvor man kunne komme og gå som man havde lyst. Vi overtog derfor et lokale af TDC på Hørhavevej i Højbjerg i maj 2012, og der er vi stadig. Continue reading »