Christopher Grey – Master Lightning Guide for portrait photograpers


Da jeg startede med portræt og model fotografering, ville jeg godt have en mere grundlæggende viden omkring lyslægning i studie og ude på en lokation, derfor købte jeg denne bog. Og den har fuldt ud levet op til mine forventning, den starter med at beskrive hvordan lys reagere og opfører sig. Dernæst gennemgåes det meste normale udstyr som bruges i et studie, det er blandt andet de forskellige softboxes, paraplyer, beauty dish, barndoors, snoots, reflektorer, grids,  osv.

Den største del af bogen bliver brugt på brugen af studie udstyr. Først og fremmst de forskellige klasiske lysopstillinger, som f.eks. Rembrandt, butterfly, loop, broad-light, short-light, high-key, low-key, hollywood portræt med flere. Hver opstilling bliver forklaret, hvordan den opstilles og i hvilke situationer det er godt at bruge. Flere af opstillinger bliver de også vist med billeder, hvordan det ser ud, hvis de bliver lavet med forskellige diffuseres, f.eks. stor softbox, lille softbox, paraplys og ligende.

Den sidste del af bogen bruges på at forklare, hvilke opstillinger man skal bruge i forskellige situationer, f.eks. et virksomheds portræt, efterligne sollyset, fashion, glamour, bryllup.

Bogen kan købes til en rimelig pris på Amazon.co.uk.

ISBN: 978-1584281252

Et alternativ til denne bog kunne være Sculpting with Light, hvor noget af ovenstående også forklares. Men derudover forklares også, hvilke lyslæsninger man skal bruge til forskellige ansigtstyper, så man ikke gør et smalt ansigt smallere og en tykt hoved tykkere. Den kan findes her på Amazon.co.uk.


Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading