Classic Race Aarhus 2012


Classic Race Aarhus 2012. Hvad er en weekend uden fotografering af motorløb…

Selvom det ikke er meningen at denne blog kun skal handle om motorsport, så er det vist alligevel tæt på de sidste par uger. Men efter denne weekend skulle der gerne bliver en længere pause til næste motorløb. Der har blot været så mange spændende motorsport arrangementer.

Denne weekend var jeg til Classic Race i Aarhus. Løbet køres langs strandvejen og rundt omkring Mindeparken, tæt på centrum af Aarhus. Det var tredje gang, at løbet blev afviklet, og næste års arrangement er allerede skrevet i kalenderen. Jeg syntes det er et rigtig flot løb i flotte omgivelser. Det er imponerende at kunne lave sådan et arrangement midt i Aarhus, og det tiltrak fortjent også en masse tilskuer.

På trods at lidt forkølelse så fik jeg slemt mig afsted både lørdag og søndag. Lørdag var vejret rigtig flot, men søndag stod på regn og sidst på eftermiddag kraftig regn. Jeg vil dog sige, at så længe man holder sig varm og fotoudstyret ikke bliver ødelagt, så giver regnvejr gode billeder af motorsport. Vandet på vejen pisker nemlig op omkring bilerne, så man rigtig kan se farten. Regnen var da også skyld i et par udskridninger fordi køreren var lidt uopmærksom eller fik trådt for hårdt på speederen.

Hvis I kigger alle billederne igennem, så læg også mærke til Cortina Racing nummer 65, det er nemlig HKH Prins Joachim, som har deltager i klassiske løb i flere år. Han vandt løbet lørdag og sluttede i top 3 om søndagen.

Jeg har denne gang prøvet noget med billederne, som jeg ikke har gjort før. Da det er billeder fra et Classic Race, syntes jeg det var meget passende at få billederne til at fremstå i en lidt gammeldags stil. I første omgang havde jeg kun behandlet det første billede sådan, men som jeg gik billederne igennem, besluttede jeg mig for at alle billeder skulle have samme stil. Jeg kan selv godt lide det, men hvad syntes I? Skriv gerne en kommentar herunder.

 


7 svar til “Classic Race Aarhus 2012”

  1. Nogle rigtigt flotte billeder af et fint arrangement som jeg selv deltog i som kører.
    Den sort/hvide effekt fungerer super:)
    Vi mangler lige et billede af den røde Midget med nr 3….;)

    • Mange tak Palle, det er fedt at høre fra en kører, som også syntes om billederne. Jeg kan prøve at se, om jeg har et billede af den røde Midget nr. 3. Jeg har sikkert et billede et eller andet sted 🙂

  2. Flot effekt. Billedet med Palle i sin sejrende Ginetta er allerede “verdensberømt”. Du har fanget mig i bilen og på motorcyklen. Jeg er bedst i sorthvid.
    Mine favoritter er altid race i regnvejr. Dine rummer nogle pletskud.

    Fritz

    • Mange tak Fritz, det er også et flot scenarie at tage billeder i. Hvilken bil og motorcykel kører du? 🙂

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading