Cold Hawaii World Cup i Klitmøller


Kia Cold Hawaii PWA World Cup i Klitmøller, 2013Cold Hawaii lyder måske eksotisk, men alt efter øjnene som ser, så er det det ikke nødvendigvis. Det er nemlig Klitmøller, som ligger tæt på Thisted, som der omtales Cold Hawaii. Klitmøller ligger lige ud til Vesterhavet. Byen har i mange år tiltrukket windsurfere fra hele verdenen, da der er nogle rigtig gode forhold for surfere, store bølger og megen blæst. Det er vist også derfra tilnavnet Cold Hawaii kommer fra.

World Cuppen i Klitmøller løb fra mandag til søndag, og vejret havde været lidt svingende, med ikke alt for megen vind. Min plan var egentlig at smutte derop lørdag, men ifølge vejrudsigten ville det kun blæse op til 10 m/s lørdag, men søndag op til 15 m/s. Derfor endte jeg med at tage afsted søndag.

Det fremgår måske ikke så tydeligt af billederne, men det var smådiset hele dagen igennem, først hen ad eftermiddag klarede det en smule op, og få solstrejf kom igennem skyerne. Jeg er dog tilfreds med billederne, men jeg kunne nu godt tænke mig en mere klar himmel, og lidt mere sol, men det må blive en anden gang.

Op til denne weekend var Goecker så venlige, at låne mig en Canon 1Dx, så jeg kunne finde ud af om det var et kamera for mig. Mere om det på et andet tidspunkt. Men næsten alle billeder er taget med Canon 1Dx og Canon 500mm f/4.0L IS på en tripod med gimbal hoved.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading