Dansk Motorsport Awards i Cirkusbygningen

Sidste uge stod i Awardsenes tegn for mit vedkommende. Tirsdag aften fik jeg en henvendelse om fotografering onsdag aften til Dansk Motorsport Awards i Cirkusbygningen i København. Det var Danmarks Motor Union, som endnu engang spurgte efter min hjælp. Jeg har tidligere taget billeder til Danish Bike Award for DMU. Så direkte fra arbejde onsdag til Cirkusbygningen med tog og fotografering hele aftenen, derefter hjem med toget igen. Jeg havde desværre glemt at få min bærbar med, så da jeg kom hjem, skulle jeg lige have redigeret et par billeder.

Min opgave for aftenen var at tage stemnings billeder af hele arrangementet og prisvinderne for DMU. Det var dog hovedsageligt prisvinderne fra DMU, som de gerne ville have billeder af, så jeg kunne også slappe en lille smule af. Men når store sportsstjerner som Tom Kristensen, Jason Watt, Ole Olsen med flere får en pris, så kan man jo ikke lade være med at tage billeder.

Der var visse udfordringer med fotografering i Cirkusbygningen. Lyset var egentlig kraftig nok, men det var mange forskellige farver. Noget gulligt lys forfra, blåt lys bagfra og lyserødt lys fra siden. Det giver nogle udfordringer, når billederne efterfølgende skal redigeres, for jeg kunne næsten ikke ramme en hudfad som så nogenlunde normalt ud, og der var ofte noget lysrødt eller lilla lys, som kom ind fra siden. Løsningen på dette problem kan være at konvertere billedet til sorthvid, hvilket jeg også har gjort på et par stykker. Ellers er det egentlig bare at være klar, og man lærer hurtigt en rutine for, hvordan showet foregår. Der var blandt andet en anden fotograf, som altid bad prisvinderne op et hurtigt billede, inden de gik ned fra scenen. Jeg prøvede derfor at holde mig i nærheden af ham, når prisvinderne skulle ned fra scenen.

Som jeg skrev i indledningen, så stod min forgangne uge i awardsens tegn. Fredag aften var jeg nemlig til endnu et award show i Aarhus. Det var Danmarks Mester fest, for alle Danmarks Mestrene indenfor alle sportsgrene fra Aarhus. Jeg skulle tage nogle billeder for arrangørene.

20120201_Dansk_Motorsport_Award_002.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_006.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_013.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_040.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_052.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_057.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_069.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_078.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_093.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_100.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_103.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_109.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_116.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_122.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_129.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_142.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_145.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_155.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_157.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_179.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_184.jpg20120201_Dansk_Motorsport_Award_193.jpg

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*