Dizzy Mizz Lizzy Reunion tour i Scandinavian Center


Dizzy Mizz Lizzy Reunion tourDizzy Mizz Lizzy. Engang for ca. 15 år siden, var jeg til min allerførste koncert med netop Dizzy Mizz Lizzy (DML) til Jass Festival i Holstebro, hvor også Inside The Whale spillede. Siden dengang har jeg altid været fan af dem og hørt deres cd’ere flere gange siden. Derfor var jeg også hurtig med at få købt billetter til koncerten, da billetterne til deres Reunion Tour endelig blev sat til salg.

Cirka en måned før koncerten fik jeg adgang til at tage billeder under koncerten, men jeg kunne desværre kun få adgang den dag, hvor jeg også havde billet til. Men hvad gør man ikke for at få lov til at tage billeder af Dizzy Mizz Lizzy Reunion tour.

Billederne fra koncerten lagde jeg i mit galleri allerede formiddagen efter koncerten og så postede jeg et link på Tim Christensens fanside på Facebook og han skrev tilbage og roste mine billeder, hvilket altid er fedt. Senere på dagen postede han selv linket til min billeder på sin fanside og derefter kom der rigtig mange besøgende i galleriet, omkring 1000 besøgende på denne dag, så mange besøgende har der aldrig været på min side på en dag.

Jeg håber ikke, at det var den eneste gang, at jeg tog billeder af Dizzy Mizz Lizzy Reunion tour denne sommer, forhåbentlig bliver der også en mulighed under Skanderborg Festival, hvor jeg endnu engang skal hjælpe som fotograf i starten af august.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading