Fotoklubben ISO8000

Fotoklubben ISO8000Jeg har vist omtalt fotoklubben ISO8000 et par gange, men vist aldrig forklaret nærmere om det. ISO8000 startede for ca. 4-5 år siden, og jeg var med til den første aften. En fotograf i Århus syntes der manglede en fotoklub i Århus. Der var i forvejen AFA (Aarhus Fotografiske Amatørklub), som har eksisteret i snart 117 år, danmarks ældste fotoklub. Men de optog ikke nye medlemmer, så man kunne kun komme på venteliste.

Den første aften var vi omkring 30 som syntes det kunne være interessant med endnu en fotoklub i Århus. Til den stiftende generalforsamling var vi også omkring 30. Navnet til klubben kom fra ISO som på de digitale kameraer og 8000 som post nummeret i Århus, for at signalere hvor vi holder til. Siden fik vi lokaler på Sankt Anna Gades skole, men klubben havde lyst til egne lokaler, hvor man kunne komme og gå som man havde lyst. Vi overtog derfor et lokale af TDC på Hørhavevej i Højbjerg i maj 2012, og der er vi stadig.

Jeg er selv blevet næstformand i klubben, og så er jeg med i Aktivitets udvalget, hvor de fleste klubaftener og arrangementer bliver planlagt. Vi har to klubaftener i hver måned, og derudover en til to ISOBar aftener, som er mere til hygge. Jeg har selv stået for nogle klubaftener om lyslægning i studie, brug af Adobe Lightroom og produktfotografering. Jeg har også afholdt et begynder kursus, for at hjælpe medlemmerne til at blive bedre til at bruge og forstår deres kamera. Og jeg kommer sikkert til at stå for flere af den slags arrangementer, for jeg syntes også at jeg selv bliver bedre, når jeg forbereder mig til aftenen og skal have helt styr på teknikken. Vi er også på nogle dags ture i nogle weekenderne, f.eks. til Skandinaviske Dyrepark, Sculotures by the Sea eller ligende. Og her til september tager 10 medlemmer til Skotland på en forlænget weekendtur.

Idag er der omkring 70 medlemmer i klubben, som hver betaler 100kr i måneden for medlemsskab. Så hvis det kunne have interesse, så prøv at skriv inde fra hjemmesiden og spørg efter en prøve aften.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*