Fotorejser til Indien og Kruger National Park

En ting som jeg nyder meget ved min fotografering, er at komme på fotorejser. Det er altså at rejse et eller andet sted hen, blot for at tage billeder, f.eks. af kulturen, naturen, dyrelivet eller ligende. Når jeg tager afsted på sådan nogle rejser, så bliver det ofte for at tage billeder af dyrelivet eller naturen. Men at tage billeder af folk på gaderne, syntes jeg også er spændende, selvom det kan være svært at gå tæt på dem. Indtil videre har jeg været på Helgoland et par gange for at opleve babysæler, Finland på bjørnesafari og Hornborgasjön i Sverige for at se traner. Derudover har der været forskellige andre rejser, hvor hoved formålet ikke var at tage billeder, men mulighederne for det alligevel var gode, f.eks. skiture eller ferie med familie og venner.

Af fremtidige små fotorejser har jeg i tankerne, at tage en tur til Norge for at se havørne på vandet, måske endnu en tur til Sverige for at se på traner, Helgoland bliver det nok også til for at se fugle og måske Mallorca også for at se fugle. Jeg har dog også nogle dyrere fotorejser, som jeg meget gerne vil på over de næste år. Udfordringen med disse ture er blot, at de koster omkring 30.000kr eller mere. Min helt store drømmetur, er en tur til antarktisk, for at opleve naturen og dyrene, men sådan en tur koster fra 60.000kr og opefter. Derudover ligger en tur til Alaska for at opleve de brune bjørne helt tæt på også højt på min liste, det kan klares for ca. 30.000kr. Svalbard og Churchill vil jeg også gerne til, for at opleve isbjørne og andre arktiske dyr i naturen. Seneste har jeg også kigget på et tur til Rwanda, for at komme 3 dage ud i junglen og opleve bjerggorillaerne helt tæt på.

Som nogle måske har set på Facebook, så er jeg netop kommet hjem fra Indien og da jeg var afsted alene, så blev det også meget til en fototur. Jeg valgt dog at droppe at tage så mange dyrebilleder, da jeg ellers ville have taget et par dage ud i et tigerreservat og evt. et fuglereservat, men så blev turen også noget dyrere. Men det må blive en anden gang. Istedet blev det mere til kultur og arkitektur billeder, men meget mere om det senere. Iøverigt er de første to billeder i denne artikel, netop fra min tur til Indien.

Jeg har også allerede planlagt min næste stor rejse. Jeg skal nemlig til SydAfrika til sommer, for at komme på safari uden i bushen i Kruger National Park. Det bliver en tur på ca. 15 dage, sammen med 5 andre foto- og dyreinteresserede, hvor vi selv skal køre rundt i jeeps, med 3 personer i hver jeep. Det glæder jeg mig selvfølgelig meget til.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*