Giro d’Italia i Horsens og ved Ejer Bavnehøj


Giro d'Italia i Horsens

Giro d’Italia i Horsens. Lige som cykelrytterne fra Giro d’Italia, så var jeg taget videre fra Herning til Horsens, for at følge tredje etape af Giroen i Danmark. Etapen startede i Horsens, hvorfra de lavede en bue sydpå til Juelsminde og tilbage nordpå til Horsens. Derpå  langs kysten nordpå til Odder og videre Vestpå til Hovedgård, Ejer Bavnehøj og drejede sydpå ved Brædstrup tilbage til Horsens, hvor der blev kørte tre rundstrækninger inde i byen med opløb på Strandpromenaden. En rigtig flot afslutning på tre dages Giro d’Italia i Danmark.

Giro d'Italia i HorsensJeg var selv med fra formiddag ved starten i Horsens, hvor blandt andet djævelen fra Tour de France også var. Efter starten gik jeg ud af byen til min bil, hvor jeg tilfældigvis fandt ud af, at de kort efter ville kommer forbi på Ringvejen. Herefter kørte jeg mod Ejer Bavnehøj, hvor min plan var at tage billeder ved bakkespurten. Der var dog for langt til bakkespurten, så jeg stoppede lidt før. Billedet herover er blandt andet derfra. Det var et billede ligende dette, jeg også var ude efter på anden etape, men jeg fandt ikke det rigtig sted. Jeg kan dog ikke selv tage hele æren for billedet, da en anden fotograf Jacob Mathiasen allerede havde placeret sig der. Men selvom vi sad ved siden af hinanden, har vi alligevel fået forskellige billeder.

Hurtigt efter Ejer Bavnehøj kørte jeg tilbage til Horsens, og parkede tæt på det gamle statsfængsel. For at komme hurtigt til målområdet tog jeg en taxa, hvilket var meget godt, da der var omkring to kilometer fra min parkeringsplads til mål. Som jeg plejer til et arrangement som dette, så går jeg altid lidt rundt, for at finde nogle gode steder, at tage billeder. Og her rendte jeg på endnu en fotograf, som jeg kender, han stod ca. 100 meter efter målstregen, derfra var der nemlig ikke stillet hegn op, hvilket gav et rigtig godt udsyn. Mit gode udsyn forsvandt dog på tredje og fjerde omgang, da der kom flere pressefolk omkring mållinien, som spærrede mit udsyn. Jeg har lagt to billeder i galleriet herunder, som viser mit udsyn, selvom billederne ikke er så skarpe, som jeg gerne ville have haft dem. Derpå kan man blandt andet set nogle af rytterne styrte og vinderen med hænderne over hovedet.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading