Holdbillede for Bakken Bears


Så er en ny basket sæson ved at være lige op over. På søndag d. 23 kl 15 i Vejlby Risskov Hallen spiller Bakken Bears deres første kamp i Canal Digital Ligaen mod Hørsholm. Derefter spiller de kamp næsten hver uge, blot med nogle kort pauser omkring jul. Sidste sæson blev det til et nederlag i pokalfinale til Svendborg Rabbits. Men i mesterskabet vandt de efter femte kampe i Svendborg det tolvte danske mesterskab.

Midt i sidste sæson fik jeg opgaven med at tage hold billedet en time før en kamp. Det blev der billedet herover ud af.

Jeg brugte ca. 5 minutter på at stille lyset op, og så havde jeg 2 minutter til at tage billedet, så var spillerne på vej videre igen. Jeg fik hjælp af en anden fotograf, som lånte mig et ekstra Elinchrom Quadra kit. Kameraet stod på stativ og var indstillet så baggrunden i hallen blev tilpas dæmpet og dermed ikke blev forstyrrende i billedet. Det endelig billede er sammensat af tre billeder, da der på flere af billederne var personer i baggrunden, som ikke var på andre billeder. Disse personer blev derved fjernet.

Men som sagt, så starter sæsonen på søndag, så tag ud i Vejlby Risskov hallen kl 15 og støt holdet.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading