Køb af Canon EOS 1D mk4

Picture from www.Dpreview.comCanons 1D serie kameraer har vist altid været en drøm for de fleste fotografer. 1D serien er Canons kameraer til professionelle fotografer, og de har indtil for et par år siden været lavet i to udgave. En 1D til action billeder, såsom sport eller natur billeder og 1DS til mere stille billeder, som kunne være studie og landskabs billeder. Men i næste udgave, som kommer på markedet inden længe, har de slået de to modeller sammen, det er hvertfald hvad de har meldt ud, selvom det lyder lidt mærkeligt.

Jeg har selvfølgelig også drømt om et kamera som dette i flere år. Men prisen har altid holdt mig tilbage. Jeg lånte en Canon 1D mk3 et par gange, for nogle år siden, og man mærker hurtigt, at det er et kamera, som er lavet til at blive brugt. Det er kraftigt bygget i metal og alle knapper er nemme at komme til, og alt unødvendigt er pillet fra, f.eks. popup flashen. Kameraet er vejrforseglet og bygget i metal.

I den forgange weekend blev det så min tur, til at få\købe en Canon EOS 1D mk4. Jeg købte den brugt og var i Nordsjælland for at afhente den. Når det er udstyr til denne pris, så kører jeg gerne så langt, for at være sikker på, at jeg får hvad jeg betaler for. Dette kamera var dog i ganske fin stand og prisen var tilpas lav. Nu skal jeg blot bruge de næste par måneder, til at lære kameraet bedre at kende, så jeg får det optimale ud af det.

Og hvorfor køber jeg så et kamera, som er dobbelt så dyr, som de kameraer, jeg har i forvejen. Jeg har i forvejen en Canon 5D mk2 og Canon 7D. Jeg valgte at købe en Canon 1D mk4, fordi jeg godt ville have endnu et kamera, som jeg kunne bruge til sports fotografering. 5D mk2 kan til nød bruges til sport, men med kun 4 billeder pr. sekund, og en ikke alt for hurtig autofokus, så er den ikke optimal. Jeg kunne godt have købt endnu en 7D, men jeg er ikke altid tilfreds med fokussystemet på det. Hvis jeg fotografere sport indendørs, så kan jeg kun bruge det miderste fokuspunkt, da de andre fokuspunkter ikke fokusere præcist og hurtigt nok i svag belysning. Og når man tager basketball billeder, af en spiller på 2 meter, så sidder det miderste fokuspunkt lige i maven af ham, hvor jeg hellere vil have fokus i hans ansigt eller bolden. ISO’en på 1D’eren skulle også være bedre end på 7D. Det er måske nogle små forskellige i forhold til de kameraer jeg har i forvejen, men hvad gør man ikke for at få bedre billeder.

Første test af kameraet bliver på torsdag, hvor jeg skal tage billeder til Bakke Bears første kvartfinale, og de kommende uger bliver der rigeligt at bruge kameraet til, da slutspillet i basketball ligaen er gået i gang. Ellers skal det også bruges til fodbold, hvor jeg regner med at følge Aarhus Fremad i kampene henover sommeren. Det skal også bruge det til brylluper, sammen med min 5D mk2. Og når foråret rigtig går igang ude i skoven og ved vandet, så bliver 1D’eren også mit primære kamera. Når det kommer til studie-, portræt- og landskabsbilleder, så vil min 5D mk2 stadig være min primære.

En kort liste over specifikationerne kan ses herunder

  • 16,1 MP APS-H CMOS-sensor
  • Op til 10 bps ved op til 121 JPEG burst
  • 45-punkts AF-system med 39 sensorer af krydstypen
  • Full HD-film (1080p) med manuel kontrol
  • High ISO op til 102400
  • 3,0″ Clear View II LCD-skærm med Live View
  • 2 x DIGIC 4
  • EOS Integrated Cleaning System

7 Comments

  1. Martin Jensen marts 7, 2012 at 09:55 #

    Det bliver spændende at se hvad den kan til en basket kamp

    • Allan Høgholm marts 7, 2012 at 10:03 #

      Ja, jeg glæder mig også til at få det brugt, for det kan jo være, at jeg har nogle urealitiske forventninger til fokus. Men jeg skal hvertfald have lært fokus systemet at kende 🙂

  2. Martin Bendix marts 7, 2012 at 17:22 #

    Tillykke. Ja, det er et møglækkert kamera. Tror ikke at du skal regne med at autofokus skuffer – at dømme ud fra videoerne selvfølgelig.

    • Allan Høgholm marts 7, 2012 at 18:06 #

      Mange tak Martin, jeg tror også auto fokusen er så god, som den kan blive nutil dags. Så det er kun pga. mine måske høje forventninger, at det vil kunne skuffe, jeg skal også blot have lært kameraet at kende 🙂

  3. Ture marts 7, 2012 at 23:20 #

    Tillykke med den “lille” ny 🙂

    Det bliver spændende at høre om hvordan du mærker forskellen og se de nye billeder den får i hus

    • Allan Høgholm marts 8, 2012 at 09:30 #

      Mange tak Ture, jeg har en forventning om, at jeg bedre vil kunne placere fokus i ansigtet på folk i forbindelse med sport. Istedet for som nu, hvor jeg placere fokuspunktet i maven på udøverne, da jeg bliver nødt til at bruge det miderste fokuspunkt ved fotografering i svag belysning. I aften kommer der hvertfald nogle basketball billeder taget med kameraet og redigering i Lightroom 4 🙂

    • Allan Høgholm marts 8, 2012 at 09:43 #

      Jeg regner også med at skulle bruge min 300mm til basketball i aften, den plejer jeg ikke at bruge, da den er lidt for lang på 7D’eren med den 1.6 crop 🙂

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*