Køb af Fuji X-E2 kamera

Køb af Fuji X-E2 kamera

Køb af Fuji X-E2 kamera. Imellem jul og nytår købte jeg en Fuji X-E2 og Fuji X-E1 og en håndfuld objektiver til privat brug. Jeg har tidligere skrevet omkring lån af et Fuji X-T1 hos Goecker. Jeg havde dog ikke lige regnet med at jeg så hurtigt efter skulle købe et Fuji X kamera.

Billedet øverst viser hvad jeg købte. Jeg købte to kameraer og seks objektiver. Det kan måske virke voldsomt, når jeg inden jul slet ikke havde noget Fuji udstyr. Men jeg fik et fornuftigt tilbud på udstyret. Og til april skal jeg på en rejse til Indien i april måned, hvor et mindre kamera vil være perfekt.

Køb af Fuji X-E2 kameraJeg gik allerede med planer om at købe et Fuji X kamera og et objektiv, og så senere et måske et par ekstra objektiver. Jeg ville gerne starte småt og simpelt, så jeg ikke havde for meget udstyr at have med, og for mange valgmuligheder.

Det var en jeg kender som ville af med udstyret. Jeg gik egentlig først med planer om at købe det ene kamera og tre af de faste objektiver. Han ville dog gå længere ned i pris, hvis jeg købte det hele, fremfor hvis jeg kun købte de fire dele.

Jeg har valgt at købe Fuji X kamera, fordi det ser ud til at fremtiden indenfor fotografering er kameraer uden et spejl. Måske på størrelse med disse Fuji kameraer, måske stadig på størrelse med et DSLR kamera. Og jeg kunne godt tænke mig at få lidt flere erfaringer med disse spejlløse kameraer med en elektronisk søger. Og så betyder det bestemt også noget, at have et væsentlig mindre kamera, som jeg forhåbentlig oftere har med mig, f.eks. hvis jeg blot går en tur i byen. Måske jeg en dag kan bruge et kamera som dette til bryllupsfotografering. Det ville da være lækkert, ikke at skulle slæbe på to tunge kameraer og objektiver. Dette udstyret er altså ikke købt som afløser for mine Canon kameraer.

Køb af Fuji X-E2 kameraObjektiverne som jeg købte var følgende

Fujinon XF 23MM F/1.4

Fujinon XF 35 MM F/1.4

Fujinon XF 60 MM F/2.4 MACRO

Fujinon XF 18-55 MM F/2.8-4.0 R LM OIS

Fujinon XC 50-230MM F/4.5-6.7 OIS

Samyang 14mm f/2.8 ED AS IF

De to nederste objektiver ender jeg nok med at sælge, sammen med X-E1 kameraet. Så jeg netop ikke har for meget udstyr.

Køb af Fuji X-E2 kamera

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*