National Ligaen Mermaid Bowl på Energi Viborg Arena

National Ligaen Mermaid Bowl på Viborg Stadion 2015, 20151010 - (Allan Høgholm Photography, www.hoegholm.dk)

Mermaid Bowl blev lørdag aften afviklet på Viborg Stadion. Mermaid Bowl er det danske svar på Super Bowl fra USA. Det er kampen om at blive danmarks mester i Amerikansk Fodbold. Det er Dansk Amerikansk Fodbold Forbund som afvikler National Ligaen, hvor Mermaid Bowl så er den endelig kamp om at blive nummer et.

Normalvis når jeg fotografere sport, så plejer det at være udøverne som løber mest, men sådan er det ikke når man fotografere Amerikansk Fodbold. Man bliver nemlig nødt til at flytte sig med spillet, specielt når spillet skifter retning fra at være mod den ene ende, til at at være mod den anden ende. Der kan man godt komme til at løbe lidt frem og tilbage, hvis spillet skifter hurtigt.

Jeg har ikke tidligere været afsted og fotografere Amerikansk Fodbold, men jeg har overvejet det flere gange. Jeg har dog fulgt lidt med i en Amerikansk fotograf, som fotografere NFL, så jeg vidste at jeg skulle flytte mig meget alt efter hvor på banen spillet var. Men jeg vidste ikke så meget om, hvornår det var bedst at flytte sig. Det var jeg dog så heldig at jeg fik hjælp til at en anden fotograf fra 1st Down Photo.

Når jeg er afsted til fodbold, så plejer jeg at sidde på en trebenet skammel for at komme lidt ned i niveau. Men min skammel kunne jeg ikke bruge da jeg skulle flytte mig ofte. Så jeg havde været ude og købe nogle knæbeskytter som brolæggere bruger, og de fungerede ganske fint, men var måske ikke så kønne, men hellere det end ødelagte knæ.

Det er nok ikke sidste gang, at jeg har været til Mermaid Bowl. Det er måske ikke lige så stort som Super Bowl i USA, men jeg synes det var et rigtig fint arrangement. Der var vist også flere tilskuer end til Mermaid Bowl året før.

Se billederne i galleriet herunder

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*