Nyt Canon udstyr

Til min store overraskelser, så valgte Canon igår at annoncere en stribe nyt udstyr. Det er blandt andet opdateringerne på Canon 500mm f/4.0L IS og Canon 600mm f/4.0L IS, som er blevet færdige i udviklingen og skulle komme omkring juni måned. Derudover et nyt Canon 200-400mm f/4.0L, som har en helt ny feature i form af en indbygget telekonverter, hvilket jeg er meget spændt på at se hvordan virker. To nye kamera blev også annonceret en Canon 600D som afløser for Canon 550D og en Canon 1100D for Canon 1000D. Til sidst blev to nye flashes også offentliggjort, den ene blandt andet med en indbygget video lys.

Canon 500mm f/4.0L IS og Canon 600mm f/4.0L IS
Den største forskel mellem disse objektiver og så de eksisterende objetiver er, at vægten er blevet reduceret med henholdvis 17% og 27%, hvilket for 600mm objektivet bliver 1.4kg. Det er altså en del på et objektiv som vejer ca. 5kg og det vil kunne mærkes når man skal slæbe rundt med det i skoven. Jeg ville lyve hvis jeg ikke gerne ville at min 500mm vejede 17% mindre, men jeg må bare træne noget mere. Udover vægten er der også forbedringer til optikken, en forbedre AF (Auto Fokus) og IS (Billed stabilisator). Disse objektiver skulle også være bygget til de nye version 3 telekonvertere, som ikke skulle give nævneværdige ringere skarphed og fokus hastighed.

Canon 200-400mm f/4.0L IS med 1.4X extender
Et meget interessant objektiv syntes jeg, blandt andet ved at blænden ikke ændrer sig ved zoom, og det indbyggede telekonverter. Jeg er spændt på at se, hvor godt det indbyggede telekonverter virker, blandt andet om det nedsætter fokus hastighed og om skarpheden forringes. Når den er indbygget er der hvertfald alle muligheder for at optimere den til objektivet. Jeg har aldrig haft en Canon 100-400mm, og jeg har heller ikke været helt vild med den, blandt andet på grund af måden der skal zoomes med og den variable blænde. Det er cykelpumpe metoden som jeg tænker på med hensyn til zoom metode. Dette objektiv bruger den normale zoom ring. Det er objektiv, som kunne være fedt at have med på en safari. Jeg er spændt på vægten og prisen.

Canon 320EX og Canon 270EXII
To nye flashes med en lille 270EXII til begynderne og en helt ny model 320EX, måske til video folket. Det eneste som jeg lige hæfter mig ved, er den indbyggede video lys på 320EX. Nu bruger jeg godt nok sjældent video, men en interessant lille features, som sikkert vil udvikle sig over de næste år.

Canon 600D og Canon 1100D
Et par opdateringer af et par populære kameraer. Canon 600D med hele 18mpix ligesom 7D og en DiGiC 4 processor. 600D er nærmest blevet opdateret til at have de samme features som 60D, bare i et mindre og knap så robust hus. 1100D har også fået opdateret sensoren til 12.8 mpixel og en DiGiC 4 processor.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*