Peter Gades afskedskamp mod Lin Dan

Peter Gade spiller afskedskamp mod Lin DanI aften spiller Peter Gade sin sidste badminton kamp i karrieren imod Lin Dan. Det er i forbindelse med Copenhagen Masters, at Peter Gade slutter sin aktive karriere som badmintonspiller. Det er Peter Gade selv, som har opsøgt Lin Dan, og spurgt om han vil spille mod ham i denne sidste kamp. Ligesom det er Peter selv, som har valgt at det skal foregå under Copenhagen Masters, som han har vundet flere gange tidligere. Derfor betyder turneringen meget for Peter Gade.

Jeg har selv længe haft lyst til at tage til København, for at opleve og tage billeder under denne kamp. Men til sidst har jeg valgt at droppe det, så jeg må nøjes med at se kampen i fjernsynet. Jeg har selv de sidste fire år været til Denmark Open i Odense, hvor Peter Gade har spillet alle årene. Ved årets Denmark Open røg han dog ud efter sin første kamp. Sidste år skulle Lin Dan også have spillet til Denmark Open for første gang, han vandt den første kamp, men droppede ud pga. en skade inden sin anden kamp.

Billedet hertil højre er taget under dette års Denmark Open. Se flere billeder fra sidste års Denmark Open her.

 

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*