Shoot med bodyfitness model Matilde Hertz og Chris

I august var jeg sammen med Strobist Østjylland en tur i en svømmehal, for at tage billeder af nogle modeller. En af dem var blandt andet Matilde Hertz, som dyrker bodyfitness. Ca. 1,5 månede efter turen i svømmehallen deltog Matilde ved Danmarks Mesterskaberne i bodyfitness, hvor hun fik en flot tredje plads.

Allerede efter shootet snakkede jeg med Matilde om at tage billeder sammen igen. Jeg ville nemlig rigtig gerne tage billeder af hende, kort efter hun havde deltaget til DM, så hun var i topform og veltrimmet. Og det lykkedes heldigvis. Matilde ville også gerne have taget nogle billeder sammen med hendes kæreste Chris, som også træner meget. Jeg fik lavet en aftale med dem begge, weekenden efter hun deltog ved DM.

Jeg kørte til Aalborg, hvor Matilde bor, til Fitness World, hvor vi kunne bruge lokalerne efter lukketid. Planen var at bruge noget at trænings udstyret i nogle af billederne og lave nogle billeder, som viste Matilde under træning. Vi fik dog ikke taget så mange billeder med træningsudstyr, men mere poseringers billeder.

Jeg startede med at tage billeder af Chris, hvor han løftede nogle vægte og fremviste sine muskler. Efterfølgende tog jeg en stribe billeder af dem sammen, blandet andet dette øverst. Vi endte med at bruge mest tid på disse parbilleder, og jeg syntes også det blev de allerbedst i løbet af dagen. Til allersidst tog vi nogle af Matilde alene, men der var vi også ved at være godt trætte.

Lysmæssigt vidste jeg, at jeg skulle lægge noget lys, som ville fremhæve deres musklerne. Og for at gøre det, skal der noget kant på lyset, så det skinner ind på dem fra siden, og reflektere ind i kameraet. De var selvfølgelig begge smurt ind i babyolie, for at skinne endnu mere.

Model: Matilde Hertz og Chris Andersen

Poseringer: Mette Munkø

7 Comments

  1. Mike Hoff marts 26, 2012 at 17:22 #

    Billede nr 4 i bunden, er voldsomt fedt.
    Den ligger lige i min smag
    Super serie !

    • Allan Høgholm marts 26, 2012 at 17:28 #

      Mange tak Mike, jeg er også en serie billeder, jeg er rigtig glad for. Jeg tror nok billederne bliver vist forskelligt, alt efter opløsning. Men er det billede, hvor parret står i den ene side, og der er fri plads i den anden? 🙂

      • Mike Hoff marts 28, 2012 at 17:20 #

        Yeps lige præcist.
        Det sidder lige i skabet for mig

  2. Mark Buskbjerg marts 27, 2012 at 10:29 #

    Jeg er helt vild med baggrundene… er det i efterbehandlingen du har trukket de forskellige farver og struktur frem?

    • Allan Høgholm marts 27, 2012 at 13:02 #

      Nej, det er tildels lavet i optagelse med noget lys på en mørk og lidt rå væg. Jeg har blot fremhævet den lidt mere, ved at gøre nogle områder lys og andre områder mørkere. Jeg er også vild med baggrunden, og jeg burde næsten have taget et par billeder kun af baggrunden, til at brug som baggrund til andre billeder 🙂

  3. Johnny december 18, 2012 at 09:58 #

    Hej

    Billede 4 ( hvor parret står i venstre side ) er bare SUPER 🙂

    • Allan Høgholm december 18, 2012 at 11:12 #

      Mange tak Johnny, der er også en af mine favoritter 🙂

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*