Skitur til Zell am See


Som jeg skrev om i mit indlæg i fredags, så har i den forgangne weekend været på en skitur til Zell am See i Østrig. Zell am See ligger nogenlunde midt mellem Innsbruck og Salzburg. Jeg tog afsted tirsdag aften efter arbejde, og kom hjem natten mellem lørdag og søndag kl. 3.

Kameraet var selvfølgelig med på turen. Det kom dog kun med på ski en enkelt dag, nemlig dag to. Dag et brugte jeg på at få styr på skiene, og dag tre og fire, var vejret ikke så godt. Men dag to var vejret helt perfekt. Nede i dalen var der totalt tåget, men som vi steg op ad bjerget i liften, så forsvandt tågen og en klar himmel kom frem. Som det kan ses af billederne nederst, så tog jeg en del billeder af tågen, som lagde nede i dalen, det var rigtig flot.

Alle billeder er taget med min Canon 7D, og enten 16-35mm eller 70-200. Jeg havde nemlig skåret udstyret helt ind til benene, og kun medbragt det mest nødvendige, blandt for at få så få kilo i fototasken som muligt. Det kan nemlig godt mærkes i benene sidst på dagen, når man har kørt rundt med 7-8kg ekstra på ryggen. Jeg valgte mit 7D kamera, for at få mange billeder pr. sekund, hvis jeg skulle tage nogle billeder af skiløbere.

photocrati gallery

,

2 svar til “Skitur til Zell am See”

  1. Ja bestemt, det er bare svært at styre, hvis man godt kan lide en høj kontrast, for så forsvinder tågen en smule 🙂

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading