Strobist Østjylland på Fussingø

I den forgangne weekend var jeg endnu engang på tur med Strobist Østjylland. Turen gik mod Randers til Fussingø slot, som dog ikke længere er noget slot. Men det var stadig en gammel bygning, som var pænt restaureret, men helt uden møbler indendørs. Vi var 12 fotografer og 6 modeller afsted. Fotograferne mødte op kl. 10.30 og modellerne omkring kl. 11.30. Planen var at fotograferne kunne bruge den første time på at blive klar, og se lokationen an. Det er der nemlig ingen grund til, at modellerne står og venter på.

Fussingø er som sagt en gammel bygning i nærheden af Randers, det er overtaget af en forening, som står for at vedligeholde og restaurere bygningen. Bygningen lejes ud til forskellige formål, blandet andet kunstudstillinger, teater forestillinger, små markeder med flere. Denne gang var det dog til fotografering, og det var den helt perfekt til. Bygning har en masse forskellige rum, som er i forskellige farver, så som grøn, gul, rød, blå og flere andre. Loftet var også en mulighed, for et rigtig rå og slidt udseende.

Jeg startede med nogle billeder i stueetagen, hvor jeg skød ned igennem dørene i rummene med modellen Johanne. Herefter smuttede Johanne ud og skiftede til sin meget flotte avis kjole, som jeg tænkte måske ville kunne passe godt til nogle billeder på loftet. Efter et par billeder lagde jeg mærke til at loft vinduet måske kunne bruges til at kaste noget lys på modellens ansigt, når hun kiggede op i mod det. Jeg fik taget billeder af 4 af modellerne, og var forskellige steder i bygningen.

Herunder er et lysdiagram, som viser hvordan det første billedede af denne artikel er taget. I første omgang har jeg fundet en indstilling på kameraet, som ville give mig noget af det naturlige lys på loftet. Det betød en indstilling på ISO400, 1/50 sekund, f/2.2 på 50mm. Derefter har jeg opstillet to softboxe, den ene til højre på stativ og den anden til venstre på gulvet. Lyset fra flashene i softboxene skal kun tilføje så tilpas meget lys, at Johanne bliver oplyst på den side, som vender væk fra vinduet. 

Alle billederne er kun redigeret i lys og kontrast i Lightroom, og nogle enkelte har været en tur i Adobe Photoshop, for at fjerne nogle forstyrrende elementer i baggrunden. Jeg har ikke som de sidste par gange, været inde og udglatte modellernes hud, da jeg ikke syntes det er nødvendigt ved disse modeller, specielt ikke når jeg ikke er tættere på dem.

2011_03_05_Strobist_Fussingø_007.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_014.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_026.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_031-2.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_031.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_040-2.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_040.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_053-Edit.jpg2011_03_05_Strobist_Fussingø_060-Edit.jpg

 

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*