Syl Arena – Speedliter’s handbook


Syl Arenas bog Speedliter’s handbook er hurtigt blevet en af de mest anbefalede bøger, når det kommer til flash fotografering med speedlites. Speedlites er de små flashes, som kan monteret ovenpå kameraet. Det er dog ikke i den sammenhæng, at de bliver omtalt i denne bog. Speedlites kan også bruges, når de ikke er monteret på kameraet, hvor de udløses på afstand, og evt. med flere flashes på samme tid. Syl Arenas bog tager udgangspunkt i Canon speedlites, men der er nu ingen grund til, at brugere med andre mærker, ikke også vil kunne bruges denne bog. Bogen er inddelt i 5 sektioner

Første sektion starter med en forklaring om, hvordan man skal se og bruge lyset, og hvordan man får den rigtige mængde lys på billedet, så det hverken bliver over- eller underbelyst. Senere føjer han speedlites til, for at vise hvordan man skal balancere lyset.

Anden sektion gennemgår han brugen af flashes, og hvordan de indstilles. Blandt andet noget med hvidebalance i forhold til flashlys og hvordan man kan styre forholdet, hvis man har flere flashes.

Tredje sektion syntes jeg er rigtig interessant. Det vil de fleste, som godt kan lide grej nok også. Sektionen gennemgår de fleste forskellige ekstra udstyr, man kan købe til sine speedlites, lige fra softbox og paraplyer, til batterier og stativer. For det meste af grejet, som bruges til lyslægning, bliver det vist hvilken effekt det har på lyset. Og såer der faktisk et helt kapitel, kun om batterier.

Fjerde sektion omhandler speedlites in action, startende med de grundlæggende lysopstillinger, som jeg også her skrevet et indlæg om en bog om tidligere. Herefter viser han brugen af disse opstillinger i rigtige situationer, først med en enkelt flash, derefter med 2 eller flere flashes. Alt forklares og vises i detaljer.

Femte og sidste sektion er et appendix med en flash ordbog og links til flere kilder på nettet.

Det er ikke en bog, som man skal læses fra ende til anden, hvilket han også skriver i starten af bogen. Den er mere tænkt som et opslagsværk, hvis man ud på en opgave og skal bruge noget bestemt. Derfor vil den også være god, at have med i tasken, hvis man har plads. Jeg har ikke læst hele bogen igennem, men det er min plan, for så er det også nemmere senere hen, at vide om den rigtig information findes i bogen.

Bogen kan købes til en rimelig pris på Amazon.co.uk.

ISBN: 978-1584281252

, ,

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading