Tag Archives: Landskab

Rubjerg Knude Fyr Nordjylland

Rubjerg Knude Fyr Nordjylland 2016, 20160227 - (Allan Høgholm Photography, www.hoegholm.dk)

For omkring en måned siden, i slutningen af februar måned, var jeg en tur i Nordjylland, nærmere bestemt Rubjerg Knude Fyr Nordjylland. Egentlig skulle til Frederikshavn for at sælge et Fujifilm objektiv jeg købte sidste år. Og så tænkte jeg at det kunne da blive en fin tur, at køre til Frederikshavn og derefter vest over til Rubjerg Knude Fyr. Og da vejret så ud til at blive rigtig godt så tog jeg afsted. Jeg spurgte en anden fotograf om han ville med, så jeg ikke bare skulle alene afsted.

Continue reading »

Nationalpark Thy – Natur i særklasse

Nationalpark Thy er en natur i særklasse og Jens Kristian Kjærgaard har sammen med naturvejleder Karsten Bjørnskov udgivet en bog med billeder og tekst derfra. Og den kunne jo passende gives som julegave til en fotograf med interesse for naturen. Bogen er en fotobog af fotografen Jens Kristian Kjærgaard, som bor i Thy. Han har boet på Mors hele sit liv, og har derfor fulgt og fotograferet naturen i mange år. Nogle dage i ugen er han ude i naturen, inden han smutter på arbejde som revisor. Billederne i bogen er taget over nogle år og skildrer naturen og områderne i Thy. Efter at have set bogen igennem et par gange, får man selv endnu mere lyst til at besøge Nationalpark Thy.

Billederne følges af tekster og digte af naturvejleder Karsten Bjørnskov.

Min egen familie er opvokset i Thy, og jeg har selvfølgelig brugt en del af mit liv i Thy, og jeg har også været på mange af stederne, hvor billederne i bogen er taget. Jeg fik selv bogen i julegave sidste år. Jeg kunne godt selv tænke mig, at tage nogle flere billeder i Thy, da det er en fantastisk flot og barsk natur.

Køb bogen via linket her
http://forlaget-vestenvind.dk/
ISBN: 978-87-994805-0-0

 

Nationalpark Mols Bjerge med fotoklubben ISO8000

Nationalpark Mols Bjerge med fotoklubben ISO8000
I lørdags afholdt fotoklubben ISO8000 et arrangement i Nationalpark Mols Bjerge ved Molslaboratoriet. Vi skulle mødes kl. 7.30 lige til solopgang ved en bygning tæt på Molslaboratoriet. Herfra skulle vi gå en tur rundt i området. Allerede på vejen derude i bilen var den flotteste røde solopgang, som jeg lige fik et par billeder af. Men da jeg kom frem, var der skyer trukket frem og solen var også over horisonten.

Men ellers gik vi en tur i skoven, og fik taget en masse billeder og snakket en masse, blandt andet også om fotografering. Det er altid hyggeligt på sådan en tur.

Continue reading »

Safari Kruger National Park i Sydafrika (Vol. 2)

Safari Kruger National Park i Sydafrika

I begyndelsen af en Safari Kruger National Park, så starter man næsten altid turen med at tage billeder af alt som rører sig, da man jo ikke ved hvad man kommer til at se fremover. Dette startede jeg også med, men efterhånden som vi kom længere sydpå, og landskabet blev mere åbent og dyrene dermed mere regelmæssigt, så ventede jeg oftere til de bedste øjeblikke. Når jeg kigger billederne igennem fra turen, så syntes jeg også nogle af de bedste billeder, er blevet taget i sidste halvdel af turen. På vores sidste del af turen skulle vi udforske den sydlige del af parken, og vi skulle overnatte i tre camps.

At være på fotosafari i 14 dage kan godt være lidt hårdt. Man står tidligt op hver dag og sidder i mange timer i bilen og bare kigger ud for at forsøge at se nogle dyr. Det var ikke noget som jeg havde tænkt på hjemmefra, men man skal nok være af en bestemt støbning, ellers skal man nok bare nøjes med nogle dage. Under hele turen sad jeg det meste af tiden på bagsædet, da det var for bøvlet at have mig siddende på passagersædet med min 500mm. Men det passede mig også helt fint at sidde på bagsædet, for så kunne jeg have mit udstyr på den ene side og selv sidde i den anden. Hvis der så var nogle dyr i den anden side af bilen, så kunne jeg forholdsvis hurtigt flytte mine ting rundt.

Continue reading »

Safari i Kruger National Park Sydafrika (Vol. 1)

Safari Kruger National Park Sydafrika

Min sommerferie i år gik på en Safari i Kruger National Park Sydafrika. Jeg tilmeldte mig til turen allerede sidste sommer, så der har været noget at se frem til. Turen var arrangeret af en bruger på forummet Photography on the Net, det har han gjort de sidste 4-5 år. Han arrangerede turen så vi selv skulle klare det hele. Altså selv køre bilerne, lave maden og rydde op efter os selv. Det passede mig helt fint, for derved sparede vi også en smule penge. Turen startede onsdag d. 20 juli, hvor jeg tog toget til København og derfra flyet til Johannesburg.

På denne tid af året er det vinter i Sydafrika, så selvom de fleste tænker på Afrika som et varmt land, så var det kun omkring 5 grader om natten, men omkring 20-30 grader om dagen. Så der skal også pakkes lidt varmt tøj også, og ikke kun shorts og t-shirts.

Alle camps vi boede i på turen var indhegnet, og porten åbnede om morgenen kl. 6 og lukkede igen kl. 17.30 de først 10 dage og derefter kl. 18 de sidste 4 dage. Som naturfotograf betyder lyset rigtig meget, vi vil gerne have det bløde og varme lys, som er først og sidst på dagen. Hvis det er overskyet, så er det dog midt på dagen, at det gode lys er, da der er mest lys på det tidspunkt. På grund af dette, så kørte vi alle dage ud af campen kl. 6 om morgen og vendte tilbage ved 10-12 tiden, for igen at køre afsted om eftermiddag fra ca. kl. 14.30. Sådan forløb alle dagene på turen.

Continue reading »