Tag Archives: Lokation

Ugens billede – Jessica og Morten

Jeg syntes lige, at jeg ville fremvise et af mine seneste model billeder. Det er godt nok allerede ved at være to måneder siden. Det er modellen Jessica Gloggengiesser, som havde taget Morten med. Planen var at tage nogle par agtige billeder. Jeg syntes dette blev en af de bedste. Blandt andet pga. den lille dybdeskarphed, og det uskarpe græs i forgrunden. Jeg har mørknet hjørnerne lidt, for at få mere fokus på parret.

Billedet er taget med en enkelt Elinchrom Quadra flash over hovedet på modellerne. Ellers har jeg blot tilpasset til det naturlige lys.

Lys tutorial – Bodyfitness model Matilde Hertz

Idag vil jeg vise og fortælle lidt om lyslægningen og redigeringen til et af mine billeder fra bodyfitness shootet med Matilde Hertz og hendes kæreste Chris. Jeg viste resten af billederne frem i mandags via linket her. Billedet hertil højre er taget som det vises her, men det var ikke helt højt nok, så jeg har forhøjet billedet og gjort det lidt bredere i redigeringen. Men ellers er der ikke tilføjet noget til billedet.

Continue reading »

Shoot med bodyfitness model Matilde Hertz og Chris

I august var jeg sammen med Strobist Østjylland en tur i en svømmehal, for at tage billeder af nogle modeller. En af dem var blandt andet Matilde Hertz, som dyrker bodyfitness. Ca. 1,5 månede efter turen i svømmehallen deltog Matilde ved Danmarks Mesterskaberne i bodyfitness, hvor hun fik en flot tredje plads.

Allerede efter shootet snakkede jeg med Matilde om at tage billeder sammen igen. Jeg ville nemlig rigtig gerne tage billeder af hende, kort efter hun havde deltaget til DM, så hun var i topform og veltrimmet. Og det lykkedes heldigvis. Matilde ville også gerne have taget nogle billeder sammen med hendes kæreste Chris, som også træner meget. Jeg fik lavet en aftale med dem begge, weekenden efter hun deltog ved DM.

Jeg kørte til Aalborg, hvor Matilde bor, til Fitness World, hvor vi kunne bruge lokalerne efter lukketid. Planen var at bruge noget at trænings udstyret i nogle af billederne og lave nogle billeder, som viste Matilde under træning. Vi fik dog ikke taget så mange billeder med træningsudstyr, men mere poseringers billeder.

Continue reading »

Ugens billede – Strobist Østjylland

Dette var en af mine første Strobist billeder, som jeg tog i 2010 i ude omkring Lystrup ved Aarhus. Det er taget i en efterladt virksomheds bygninger. Det er lavet ved at have en speedlite nede i tønden, hvor der er monteret to varme filtre. På bagvæggen er endnu en flash, med et blåt filter. Til sidst er der en flash over hovedet på modellen, også med et varmt filter, som skal lysne hendes ansigt.

Onsdag aften i denne uge, skulle jeg fortælle om lys og flash i fotoklubben ISO8000. Der snakkede jeg blandt andet om, hvordan man kunne bruge disse filtre, til at farve lyset. Og det fik mig selvfølgelig til at tænke på dette billede.

Idag ville jeg nok lave nogle ændringer på billedet. Blandt andet passe på med, hvordan lyset fra tønden rammer. Lys nedefra er nemlig ikke så pænt, da det giver et uhyggeligt lys, ligesom da man var barn, holdt en lampe op under ansigtet. Men det kan selvfølgelig også give en stemning i billedet.