Tag Archives: Model

AllSize katalog med Chris Christoffersen

North-Replika_iPaper_TALL_AW14_forside_web_1Jeg har tidligere skrevet om billederne, som jeg tog for tøjfirmaet AllSize Company i Grenå sammen med Chris Christoffersen. Nu er resten af billederne kommet på deres hjemmeside i en lookbook.

Alle billederne med Chris Christoffersen i lookbooken, er nogle som jeg tog i januar 2014 på stranden tæt på Grenå. Og jeg har så måttet vente indtil nu, med at se hvordan de ville bruge billeder. Det var første gang jeg havde sådan en opgave med at fotografere model billeder til et katalog, men forhåbentlig ikke sidste gang.

Billederne har AllSize Company selv redigeret, da de gerne ville have billederne i samme stil, som alle de andre billeder i kataloget. Derfor har jeg også valgt ikke at vise nogle af mine egne redigerede billeder, så det kun er AllSize’s billeder som kan ses på nettet.

Model fotografering for All Size Company

All-Size-Chris-Christoffersen

Dette billede af Chris Christoffersen fra Bakken Bears, kan for tiden ses på hjemmesiden All Size Company. Det er et billede som jeg tog for All Size Company i april måned, en lidt kold og blæsende dag og med lidt snefald. Indtil videre er det det eneste billede, som kan ses på deres hjemmeside. Men jeg tog en serie billeder for dem til deres efterårs kollektion, som selvfølgelig kommer engang i løbet af efteråret. Derfor kan jeg heller ikke vise flere billeder derfra, før end de selv har vist dem på deres hjemmeside.

All Size Company laver tøj til folk, som ikke passer i de gennemsnitlige størrelse, og det er både til de høje, men også til de brede. De kalder det selv for Big and Tall. Tag et kig på deres hjemmeside, hvis du ikke kan passe de normale størrelser, måske har de også noget til dig.

Ugens billede – Jessica og Morten

Jeg syntes lige, at jeg ville fremvise et af mine seneste model billeder. Det er godt nok allerede ved at være to måneder siden. Det er modellen Jessica Gloggengiesser, som havde taget Morten med. Planen var at tage nogle par agtige billeder. Jeg syntes dette blev en af de bedste. Blandt andet pga. den lille dybdeskarphed, og det uskarpe græs i forgrunden. Jeg har mørknet hjørnerne lidt, for at få mere fokus på parret.

Billedet er taget med en enkelt Elinchrom Quadra flash over hovedet på modellerne. Ellers har jeg blot tilpasset til det naturlige lys.

Lys tutorial – Bodyfitness model Matilde Hertz

Idag vil jeg vise og fortælle lidt om lyslægningen og redigeringen til et af mine billeder fra bodyfitness shootet med Matilde Hertz og hendes kæreste Chris. Jeg viste resten af billederne frem i mandags via linket her. Billedet hertil højre er taget som det vises her, men det var ikke helt højt nok, så jeg har forhøjet billedet og gjort det lidt bredere i redigeringen. Men ellers er der ikke tilføjet noget til billedet.

Continue reading »

Shoot med bodyfitness model Matilde Hertz og Chris

I august var jeg sammen med Strobist Østjylland en tur i en svømmehal, for at tage billeder af nogle modeller. En af dem var blandt andet Matilde Hertz, som dyrker bodyfitness. Ca. 1,5 månede efter turen i svømmehallen deltog Matilde ved Danmarks Mesterskaberne i bodyfitness, hvor hun fik en flot tredje plads.

Allerede efter shootet snakkede jeg med Matilde om at tage billeder sammen igen. Jeg ville nemlig rigtig gerne tage billeder af hende, kort efter hun havde deltaget til DM, så hun var i topform og veltrimmet. Og det lykkedes heldigvis. Matilde ville også gerne have taget nogle billeder sammen med hendes kæreste Chris, som også træner meget. Jeg fik lavet en aftale med dem begge, weekenden efter hun deltog ved DM.

Jeg kørte til Aalborg, hvor Matilde bor, til Fitness World, hvor vi kunne bruge lokalerne efter lukketid. Planen var at bruge noget at trænings udstyret i nogle af billederne og lave nogle billeder, som viste Matilde under træning. Vi fik dog ikke taget så mange billeder med træningsudstyr, men mere poseringers billeder.

Continue reading »

Ugens billede – Strobist Østjylland

Dette var en af mine første Strobist billeder, som jeg tog i 2010 i ude omkring Lystrup ved Aarhus. Det er taget i en efterladt virksomheds bygninger. Det er lavet ved at have en speedlite nede i tønden, hvor der er monteret to varme filtre. På bagvæggen er endnu en flash, med et blåt filter. Til sidst er der en flash over hovedet på modellen, også med et varmt filter, som skal lysne hendes ansigt.

Onsdag aften i denne uge, skulle jeg fortælle om lys og flash i fotoklubben ISO8000. Der snakkede jeg blandt andet om, hvordan man kunne bruge disse filtre, til at farve lyset. Og det fik mig selvfølgelig til at tænke på dette billede.

Idag ville jeg nok lave nogle ændringer på billedet. Blandt andet passe på med, hvordan lyset fra tønden rammer. Lys nedefra er nemlig ikke så pænt, da det giver et uhyggeligt lys, ligesom da man var barn, holdt en lampe op under ansigtet. Men det kan selvfølgelig også give en stemning i billedet.

Lys tutorial – Efterårsbillede med Jessica Hjort Gloggengiesser

Billedet hertil højre er mit favorit billede, fra efterårs serien med Jessica Hjort Gloggengiesser. Det er blandt andet hestens meget opmærksomme stilling, som er grunden til det. Billedet er taget tæt på Skovmøllen ved Moesgård, på et græsstykke med træerne i baggrunden. Billedet blev taget i slutningen af oktober måned, hvor efteråret var igang. Derfor var min tanke med billede serien, at give dem noget efterårs stemning med visne og grønne træer og buske.

Lysmæssigt var min flash, min ene Elinchrom Quadra placeret til venstre for modellen og hesten, mest af alt for at oplyse modellen. På flashen var monteret min 40cm beauty dish, da den er nemmere at styre, når det blæser en smule udenfor. En stor softbox eller paraply ville blive fanget af vinden. Det kunne måske også kunne give problemer med hesten, hvis man bruger for stor en softbox, da den kan blive skræmt af den. Da det var overskyet og vi også stod i skyggesiden så blev flashudladning sat forholdvis lavt, for at  få lyset til at se naturligt ud.
Continue reading »

Efterårs billeder med Jessica Hjort Gloggengiesser

I efteråret var jeg en tur i skoven ved Moesgård, for at tage nogle efterårs billeder med modellen Jessica Hjort Gloggengiesser. Det var første shoot med Jessica, og jeg var kommet i kontakt med Jessica via facebook. Hun efterspurgte en fotograf, som var interesseret i at tage billeder af hende sammen med en hest. Jessica havde ikke selv kontakt til en med en hest, men det havde jeg. Både en sort og en hvid hest. Den sorte hest blev valgt, da den hvide var lidt sværere at styre. Det passede egentlig også ganske fint med Jessicas tøj og baggrunden.

Da en hest ikke sådan lige står stille, så havde jeg fået en assistent med, som kunne holde min lampe. Der var ikke mulighed for blot at stille en lampe op, og så forvente at hesten blev stående. Så flashen skulle hele tiden flyttes rundt. Jeg brugt kun en lampe og en beauty dish. Jeg startede også med at pakke en reflektor ud, men hesten blev bange, når den var i nærheden, så jeg droppede den igen. Flashen var min Elinchrom Quadra, som min assistent havde over skulderen.

Continue reading »

Ugens billede – Jessica Hjorth Gloggengiesser

Jeg kom lige til at se fredag formiddag, at jeg helt havde glemt at ligge ugens billeder på. Derfor kommer det lidt forsinket her søndag.

Billedet herover tog jeg i november måned, mens bladene var flotte brune og faldt af træerne. Modellen Jessica ønskede at få taget en serie billeder med en hest, og da jeg kendte en som havde heste kontaktede jeg Jessica og lavede en aftale. Det var første gang, jeg tog billeder sammen med Jessica, og det gik rigtig godt, selvom hun ikke altid var helt tryk ved hesten, men det ses bestemt ikke på billederne. I forbindelse med billedet, står heste ejeren bag mig, og kalder på hesten, hvilket fik den til at løfte ørene og være opmærksom. Jeg syntes den står rigtig flot her.

Pga. årstiden var min tanke bag billederne, at lave det som et efterårs tema, og dermed bruge efterårs farverne og de nedfaldne blade. Eftersom det blæste en lille smule på selve dagen, vidste jeg, at jeg skulle undgå store paraplyer og softboxe, da de ellers ville blive fanget i vinden. Jeg brugte derfor min beautydish sammen med min Elinchrom Quadra kit. Jeg havde allieret mig med en assistent, som jeg var rigtig glad for at have med. Det var nemlig ikke nemt, at få hesten til at stå stille, så hvis jeg ikke havde haft en assistent med, som kunne holde lyset, så skulle jeg selv have rendt rundt og flyttet stativ med flash, hvis altså ikke hesten havde rendt det ned.

Aarhus Strobist på Crazy Daizy

For tredje gang var jeg afsted på tur med Aarhus Strobist. Denne gang havde vi været så heldige, at få adgang på Crazy Daizy i Randers. Det var en DJ, som gerne ville have taget nogle billeder. DJ’en er DJ Flyver (altså flyver på dansk). Sammen med DJ’en var der også 3 kvindelig modeller, Nina, Sabine og Marianne. Jeg fik dog kun taget billeder af Nina, DJ’en og til sidst Sabina. Jeg har længe gerne villet en tur på et diskotek eller ligende, da de ofte har nogle ret fede indretninger. Crazy Daizy har også flere interessante indretninger, så det er muligt at få nogle meget forskellige opstillinger. Vi havde også fået af vide, at vi kunne bruge diskoteks lyset og røgkanonen. Lyset gjorde jeg brug af et par gange, men jeg nåede ikke at bruge røgkanonen, men måske det bliver til det en anden gang. Continue reading »