Ugens billede – Safari til Kruger National park i Sydafrika

Idag for præcis et år siden, drog jeg mod Sydafrika, for at komme på 14 dages safari i Kruger National Park. Det var en fantastisk tur, som jeg gerne gentager. Det sidste år har jeg ofte tænkt tilbage på turen, og en eller anden dag tager jeg helt sikkert tilbage igen, måske allerede til næste år. Jeg fandt lige overstående billede, som jeg ikke tidligere har vist frem, da jeg havde så mange gode billeder af vælge imellem. Det er en Afrikansk rødnæbbet toko.

Hvis du ikke allerede har været en tur i Afrika, så kan jeg kun anbefale det. Specielt Sydafrika er nemt at komme til, og forholdene dernede er rigtig gode. Man kan også godt tage på safari, selvom man ikke er foto- eller dyreinteresseret, men man skal nok ikke tage 14 dage på safari. Men blot det at opleve dyrene i den vilde natur, og der pludselig opstår noget spændende, med elefanter som slås eller løver som har nedlagt et bytte. Det kræver dog at man står tidlig op, for nogle af dyrene bliver lidt dovne midt på dagen.

Tjek også mine indlæg om resten af turen dernede via linkene her og her.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*