Wacom Intuos 5 Touch medium

For ca. halvanden måned siden købte jeg en Wacom Intuos 5 Touch medium. Jeg har igennem længere tid kigget på en digitizer, altså en tegneplade og pen, til at redigere mine billeder. Jeg har prøvet en et par gange, men det har været på en messestand, hvor man ikke får det brugt i reel aktion. Det var derfor med visse betænkninger, at jeg købte en. Men jeg besluttede mig for, at nu skulle det være, og hvis jeg ikke brød mig om den, så måtte jeg sælge den igen.

Fordelen ved en tegnplade frem for en almindelig mus er, at man kan lave mere fine penselstrøg med pennen fremfor musen. Specielt kurvede penselstrøg er nemmere med pennen. Bevægelserne er bare mere flydende med en digitizer, og jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har købt en før nu.

Inden jeg købte den, var jeg blevet anbefalet, at når jeg modtog den, så skulle jeg tvinge mig selv til at bruge den de næste tre dage. Og det vil jeg give dem ret i. For når man har brugt en mus i så mange år, så er det svært at vænne sig til at bruge noget andet. Jeg har allerede fået brugt den til flere billeder, men jeg kan godt bruge noget mere erfaring med tegnepladen.

De nye Wacom Intuos 5 kommer med flere nye features. Tegnepladen har nu touch, så du kan zoom ud og ind, eller flytte rundt på billedet. Og der er flere andre kommandoer, som jeg endnu ikke har brugt. Kablet kan udskiftes med en lille trådløs enhed, som skal tilkøbes. Ligesom de tidligere modeller, så kan den bruge både til højre- og venstrehåndede. Det er måske ikke de store ændringer, som retfærdiggøre en udskiftning af en ældre model. Men hvis du skal købe en digitizer, så gå efter en af de nye modeller.

Hvis I bestiller en Wacom Intuos 5, så husk at bestille den trådløse enhed med. Den koster ikke så meget, og så slipper man for kablet henover skrivebordet. Jeg glemte at få bestilt en med, men jeg har købt en efterfølgende.

Køb Wacom Intuos 5 Touch medium her

Video herunder viser flere af de nye features på Wacom Intuos 5.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*