Søndag aftens Superliga opgør mellem Aab og FCK på Nordjyske Arena i Aalborg kunne enten give mere spænding i toppen af superligaen eller sætte FCK længere efter topholdene.
Det endte desværre med det sidste, da FCK tabte 2-1 til Aab, og dermed har 9 point op til første plads, og 7 point op til anden pladsen. Udfra billedet hertil høre, kan man måske også tyde at FCK’s træner Ståle Solbakken syntes at spillet stinker.
Som det måske fremgår af billederne, så sad jeg tæt på FCK’s udskiftnings bænk, og fik en masse billeder af Ståle Solbakken, når han kommanderede med sine spillere. Og tilfreds så han ikke ud. Det gjorde også at jeg havde rimelig fin udsyn til Aab’s første mål og spillerne som jublede. I anden halvleg sad jeg nede omkring FCK’s fans, for at få nogle billeder af dem, og til mit held score FCK, hvor jeg fik et par billeder omkring scoring, de jublende spillere og fans.
Efter kampen var Andreas Cornelius den eneste spiller som gik ned helt ned til FCK’s fans for at takke for opbakningen. De jeg ikke skulle aflevere mine billeder hurtigt, var jeg blevet inde på stadion og fik nogle billeder af ham. De fleste andre fotografer var smuttet ud i presserummet for at færdiggøre deres billeder.
En udfordring på Nordjyske Arena var, at lyset svingede meget rundt omkring på banen. Inde midt på banen var lyset rigtig fint, men når spillerne kom ud i kanten af banen, var der hvert fald i anden halvleg mindre lys ud mod mig. Dette har jeg været nødt til at kompensere for i redigeringen, da jeg kører med manuelle indstillinger når jeg tager billederne.
Se billederne i galleriet herunder
