Aarhus Strobist Meetup vol. 2


For anden gang var der arrangeret Aarhus Strobist Meetup. Til forskel fra første gang, hvor det forgik indenfor og lidt udenfor omkring nogle forladte kontorlager bygninger. Så foregik det denne gang udenfor på en lokation omkring nogle søer i udkanten af Tilst. Desværre blev vi lidt begrænset af en kraftig vind, hvilket gjorde at jeg blev nødt til at droppe at bruge mine softboxe og paraplyer, da de simpelthen blev fanget i vinden. Jeg brugte derfor kun mine Honl snoots, både lukket og åbent.

Begge billeder hertil højre er blevet til ved at jeg har underbelyst baggrunden og lavet en normal eksponering med flashene på modellerne. Dette har jeg gjort ved først at slå flashene fra og tage et billede. Kameraet bliver herefter indstillet til at billedet bliver så tilpas mørk, at man stadig kan se noget af baggrunden. Derefter har jeg tændt flashene igen og tilpasset lysmængden. Dette får modellen til at træde mere frem i billedet og specielt ved at mere forstyrrende baggrund kan det være en god teknik at bruge. Teknikken bruges bedst først på aftenen, da solen ikke er så kraftig. Det kan også gøres midt på dagen, men så skal ens flashes blot være kraftigere end solen, hvilket kræve nogle kraftige studie lamper.

Jeg har denne gang prøvet at give mine billeder lidt mere efterbehandling, blandt andet ved at trække farverne ud, cross processing eller større kontrast på andre. På billederne som er taget tæt på modellerne, har jeg desuden været inde og udglatte deres hud, for at give deres ansigter lidt mere model look.

Næste Strobist arrangement bliver onsdag d. 29 september, hvor jeg desværre ikke kan deltage, da jeg skal tage billeder for Bakken Bears, til deres første hjemmekamp mod Aabyhøj.

Se billederne modellern Mathilde, Mathile Caroline, Kristina og Christina her

 

,

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading