Afsked med en Canon 5D mk2


20131120-Canon-EOS-5D-mk2_0016Igår tog jeg afsted med min kære Canon EOS 5D mk2, som jeg har haft i ca. tre år. Jeg købte det brugt af en anden fotograf i Århus området. På det tidspunkt havde det taget omkring 40.000 billeder, og da jeg sendte det afsted igår havde det taget 105.000 billeder. Kameraet skulle dog kunne tage op imod 150.000 billeder, så det burde kunne holde et par år endnu.

Jeg har været rigtig glad for mit 5D mk2. Det var mit første fullframe kamera. Det er blandt andet med dette kamera, at jeg tog mit velkendte leopard billeder i Kruger National Park.

Det sidste år har jeg ikke rigtig brugt kameraet, hvilket også er grunden til at jeg til sidst satte det til salg. Og bare rolig, jeg har stadig et par kameraer jeg kan bruge.

I forbindelse med at jeg skulle have kameraet solgt, skulle jeg også have taget nogle billeder. Disse billeder er taget forholdsvis hurtigt på en hvid træ stol med sæde og ryg ud i et, og så en softbox. På nogle af billederne kan man også se nogle sprækker i sædet.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading