I søndags var jeg for første gang på NRGi Arena, for at tage billeder af AGF’s førstehold. Jeg har et par gange tidligere været på Fredensvang, deres træningsbane, for at tage billedet af holdet. De andre gange, hvor jeg har taget billeder af førsteholdet, så har det også være træningskamp. Det gør det nu ikke ringere af den grund, for allerede på lørdag starter superligaen igen, så det var sidste mulighed for holdet til at rette fejl inden sæson premieren.
Modstander holdet var Randers FC, som netop er rykket ned fra Superligaen, og så var det et lokalopgør. Så der var megen ære på spil i kampen. En sejr til AGF ville selvfølgelig være bedst, så de kunne vise, at de har niveauet til Superligaen. Kampen endte dog med 1-1, med en god halvleg til hvert hold.
Vejret i søndags var ganske fint, ingen regnbyer, men nogen sol og til tider overskyet. Normalt plejer jeg at tage fodbold billeder med manuelle indstilliger. Det startede jeg også med i søndags, men pga. vejret, så skiftede det meget fra overskyet til direkte sol, så jeg skulle skifte min indstillinger for ofte. Så endte jeg med at skifte til blændeprioritet. Så ville det kun være lukketid, som kameraet skulle bestemme, hvilket gør det noget nemmere, når lyset skifter meget. Hvis det havde været klart solskin eller overskyet hele tiden, så havde jeg også valgt manuelle indstillinger.
Jeg kunne ikke stå for det første billede i dette indlæg, jeg vil næsten kalde det for et flyvespark. Jeg har aldrig tidligere set et billede, som er fanget i dette øjeblik, hvertfald ikke hvad jeg kan huske. Derefter er et billede af en anden fotograf, hvor man kan se, hvor stort udstyr der bliver brugt og hvor stor koncentration, det kræver at følge med i billedet. Jeg kunne selv godt mærke, at det er nogen tid siden, at jeg sidst tog billeder af sport. Det skal man holde vedlige, ellers mister man timingen.
