AGF Træningskamp


Normalt kan jeg ikke få adgang til AGF’s kamp, da det kun er pressen som har adgang til deres kamp. Men når de spiller træningskamp, så skulle der ikke være de samme regler for adgang, og så kender jeg en som tager billeder for AGF. Men hvertfald så forsøger jeg at komme ud til AGF’s trænings kamp, for at prøve at tage fodbold billeder på højeste niveau, hvor det altså går lidt stærkere.

Som opstart til den nye sæson for AGF i 1. division, har de spillet et par træningskamp her i slutningen af sommeren. Det blev til et lokalkamp mod Aarhus Fremad og derefter mod Hobro. Begge kampe blev vundet. Igennem sensommeren vil jeg også, så vidt jeg har tid til det, prøve at tage ud til nogle af AGF’s 2. holds kamp. Derudover bliver der også spillet fodbold i højt niveau i Brabrand og Aarhus Fremad, hvor det også skulle være muligt at tage billeder, uden at have et pressekort.

Billederne i begge serier er taget med min 300mm eller 70-200 objektiver, mens jeg sidder på en lille taburet. Da jeg har to spejlrefleks kameraer, så har jeg altid 300mm’eren på det ene kamera og 70-200 på det andet. Og så prøver jeg at placere mig 10-15 meter på den ene side at midterlinie. Udfordringen med, hvornår man skal skifte mellem den store tele og den lidt mindre zoom, prøver jeg at løse på den måde, at når de løber mod den anden banehalvdel, så tager jeg 300mm’eren frem, og når de løber mod den banehalvdel som jeg sidder ved, så finder jeg 70-200mm’eren frem. Der er selvfølgelig også undtagelser og nogle gange, hvor man må tage en chance, da spillet pludselig kan ændre sig.

Se billederne via linksene herunder
AGF – Aarhus Fremad
AGF – Hobro


Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading