Basketball All Star kamp i Værløse


I fredags skrev jeg på min facebook side, at jeg havde en spændende weekend med fotografering i udsigt. Nu er weekenden ovre, og billederne er færdiggjort og sendt videre. Fredag var jeg til Motocross show i Herning, mere om det en anden dag, og lørdag var jeg i Værløse til Canal Digital Ligaens årlige All Star kamp. Kampen spilles som sagt hver år, hvor de bedste spillere i øst og vest bliver udvalgt og spiller en opvisnings kamp. Derudover er der også konkurrencer om bedste 3-point skytte og bedst dunkslam. Specielt dunke konkurrencen så jeg frem til, for så var der masser af muligheder, for gode dunk billeder.

Jeg var så heldig at få en plads i spillerbussen over til kampen, så jeg slap for dyrere udgifter til transport. Det var også en ganske morsom tur, for på vej ville en af de Amerikanske spillere Will Harris Jr. interviewe de andre spillere i bussen. Bussen var en lille 16 personer bus, hvor selv jeg havde problemer med at have mine ben mellem sæderne, så forestil jer de problemer basketball spillere på 2 meter havde.

Til All Star showet startede de med 3-point konkurrencen, hvor de deltagende spillere skal skyde 5 bolde fra 5 forskellige positioner indenfor en bestemt tid, så de har ikke megen tid til hver skud. Vinderen blev Will Harris Jr. fra Horsens, som skød 18 bolde i kurven.

I dunke konkurrencen skal de deltagende spillere udføre et dunk på en spektakulær måde. Der blev forsøgt med forskellige udgaver, hvor der blev udført et spin, baglæns og ligende. Men det i mine øjne mest spektakulære dunk var Durell Vinson, som placerede Thomas Bilde fra DK4 på et stol med et kamera over skulderen, som han så skulle spring over. Det første billeder i dette indlæg er fra det dunk. Billedet er lavet udfra en serie billeder, hvor jeg har kopieret spilleren ind fra de andre billeder. Det er for at få et indtryk af, hvad det er han udfører, for det er bestemt ikke nemt.

Det sidste billede er Will Harris Jr. efter han har vundet konkurrencen i 3-point konkurrecen. Han blev også valgt som All Star kampens Most Valued Player.

Fotografering gik ganske fint, men i slutningen af dagen var der ikke megen lys. Der var lysstofrør, som i mange andre haller, og ovenlys vinduer, men i slutningen af dagen, var det kun lysstofrørene som lyste. Denne kombination af sollys og lysstofrør gav også udfordringer i redigeringen, med at ramme den rigtig hvid balance, for den skiftede meget i løbet af dagen, alt efter hvor megen sollys der kom ind. Så jeg måtte næsten regulere alle billeder individuelt. Jeg brugte de gråhvide vægge til at hjælpe mig på vej, da Lightroom har en pipette, som man bruger til at markere grå eller hvid flade, og så vil programmet ændre hvid balancen. Hvis jeg ikke er enig, så finindstiller jeg den efterfølgende.

photocrati gallery

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading