Torsdag åbner selve festival pladsen og omkring middag starter der koncerter på alle scenerne og derfra er der 4 dages underholdning med musik og fest. Til dette år var der blevet fjernet en scene, for at gøre plads til flere mennsker omkring nogle af scenerne. Dette gjorde det også nemmere for os fotografer at udvælge hvilke koncerter vi gerne ville til, når der var færrer samtidig koncerter. Årets scener var Bøgescenerne, P3 Scenen, Rytmehans og Bluesen. På grund af ændringerne, var der blevet flyttet rundt på P3 scene og Rytmehans, og der var blevet mere plads omkring Rythmehans, hvilket jeg syntes fungerede rigtig godt.
Før festivalen udser jeg mig altid et par koncerter, som jeg meget gerne ville fotografere, og allerede den første dag, var der to koncerter, som jeg gerne ville fotografere. Den ene var Bikstok Røgsystem, som lidt overraskende var blevet gendannet til denne sommer. Derudover var det Kim Larsen, som jeg altid har hørt meget da jeg var yngre og så er han jo bare dansk kultur. Jeg fik adgang til begge koncerter, men Kim Larsen var jeg dog heldig, at en anden fotograf ville dele sin tid foran scenen med mig, ellers havde jeg ikke fået adgang. Derudover var det de kommende dage også Nephew, Jokeren, Aura og Smukkoncerten vol. 2, og det var kun Nephew, som jeg ikke fik adgang. Men så må jeg prøve at komme til deres koncert en anden gang. Det lykkedes mig dog at få billeder af Nephew under festivalens sidste koncert Smukkoncerten Vol. 2, hvor en stribe danske bands spiller et enkelt nummer og hylder Skanderborg Festivalens 30 års jubilæum. Meget mere om denne koncert senere.
Se billeder af kunsterne herunder