Lørdag var lidt speciel for mit vedkommende. Istedet for at være på festivalen hele dagen, som jeg plejer, så havde jeg et bryllup som jeg skulle fotografere til indtil først på aftenen. Det var første gang at jeg ikke skulle fotografere en dag under festivalen. Jeg må indrømme at det var lidt hårdt, under festivalen at skulle forberede sig til et bryllup, men jeg syntes det gik okay, med hjælp fra en assistent. Jeg nåede dog tilbage midt på aftenen og tog billeder under et par koncerter. Blandt andet under et bestemt band, som jeg havde set frem til.
Bandet som jeg gerne ville tilbage og tage billeder af, var en af 90’ernes kendteste brit pop bands Suede. Et band ligesom Faithless, som jeg hørte en del i 90’erne. Suede spillede deres blot anden koncert på festivalen siden de blev gendannet igen. Det var bestemt ikke til at se, for forsangeren Bret Anderson sprang rundt på scenen og leverede en masse energi allerede fra første nummer.
I forhold til bryllupet, så overnattede jeg fra fredag til lørdagen i telt, cyklede op til mit arbejde, som heldigvis ligger i Skanderborg, tog et bad, tog det pæne tøj på og pakkede mit udstyr. Efter bryllups fotografering smuttede jeg igen forbi mit arbejde, for at efterlade noget udstyr, derefter iklædt jeg mig festivaltøjet og smuttede i skoven igen. Det kan man da kalde kontraster.
Flere billederne kan ses på Flickr eller i slideshowet herunder.
Flickr_albumid=72157627235170106