
Sidste dyr i The Big Five er næsehornet, og de fleste steder er det egentlig ikke specificeret hvilke art næsehorn, som er en del af The Big Five, der nemlig er to arter i Afrika. Der er både det sorte og det hvide næsehorn, hvor det sorte er mere truet end det hvide. Heldigvis har jeg billeder af begge arter, og selvom tanken bag disse Fredags billeder egentlig var, kun at vise et billede, så har jeg valgt i denne særlige situation at vise billeder af både det sorte og det hvide næste horn. Det hvide øverst og det sorte nederst.
Forskellen på dem er egentlig ikke så stor. Det hvide er lidt størrer end det sorte og munden er forskellig. Grunden til navnene hvid og sort næsehorn, kommer af at man førhen på engelsk kaldte det hvide for Wide, for dens brede mund, hvilket blev forvekslet til White, så der hentydes ikke til hornets farve eller ligende. Det sorte næsehorn skyldes kontrast til det hvide næsehorn. Egentlig hedder de ikke sort og hvid næsehorn, men bredsnudede og spidssnudede næsehorn, men det er der vist ikke mange, som er klar over, jeg var det hvertfald ikke selv.
Det sorte næsehorn er som sagt det som er mest sjælden, der er kun ca. 350 i Kruger National Park, så det var meget stort, da jeg pludselig så dem i skoven. Og ligesom leoparden så var det i de sidste timer af den allersidste dage, at de pludselig stod der. Jeg håber I har nydt billederne af The Big Five. Hvis alt går vel, så håber jeg at kunne fremvise resten af mine Afrika billeder i næste uge.

