Fredags billede #4


Sammen med fredags billedet i denne uge, vil jeg også lige gøre lidt reklame for et arrangement næste weekend. Der afholdes nemlig VM i BMX i København ude ved Sluseholmen. Der startes allerede med løb fra onsdag d. 27 juli og den endelig vinder af VM bliver kåret søndag d. 29 juli. Læs mere om BMX World Championship her

BMX er måske ikke den sport, de fleste har set før, men det er en interessant og meget tempo- og actionfyldt sport. Udøverne starter på en 15 meter høj rampe, hvor de starter med at kører ned af. Ved bunden af rampen er et lille hop, så de springer 7-10meter hen til det næste hop. Banen er 345meter lang og bliver kun gennemkørt engang. Hvis I har mulighed for det, så vil jeg bestemt anbefale at tage derud og se det.

Jeg var selv derovre sidste år for DMU (Danmark Motor Union), hvor der blev afholdt en afdeling af World Cuppen. Det var lidt med en bagtanke, at prøve sportsgrenen af i forhold til at tage billeder. Det gik også ganske fint, og nogle af mine billeder er siden blevet brugt i DMU’s Motorbladet. Jeg vil selv meget gerne over til arrangementet, og skulle nok også have taget billeder under arrangementet, men jeg har desværre fået lavet andre planer i den weekend. Så jeg må krydse fingre for, at der igen kommer et World Cup eller VM løb i BMX i Danmark.

Læs mere om min tur til Word Cuppen her


Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading