Jeg mangler godt nok stadig, at få behandlet alle mine billeder fra min tur til Kruger National Park i Sydafrika. Men jeg kan ikke helt vente med at vise et af dem frem, faktisk det bedste i mine øjne. Dette billede blev taget ca. 20 minutter før, vi skulle hjem til lejren på vores sidste Game Drive. Indtil da havde jeg desværre ikke set nogen leopard, så jeg var vist lidt heldigt, specielt at den også kom så tæt på. Den krydsede nemlig vejen lige foran os.
Det var den anden bil, som vi var afsted med, som havde spottet leoparden, og vi kom forbi kort tid efter. Leoparden lagde og hvilede sig i et træ. Kort efter at vi ankom, rejste den sig, strakte sig og kravlede ned af træet og krydsede vejen foran os. Billedet er taget ca. kl. 17.40, hvor det er begyndt at blive mørkt, så billedet er taget med ISO2500, med en lille smule hjælp af lyset fra forlygterne på en bil.
