Det er snart ved at være en tradition for mig, at den første søndag i november, skal jeg ud i Marselisborg skoven og følge Hubertusjagten. Så selvom jeg skulle på familie besøg om lørdag, så fik jeg det planlagt, så jeg kunne komme hjem og ud i skoven om søndagen. At vejret så var helt fantastisk gør det bestemt ikke bedre, hvis det er kraftigt regnvejr, kan det godt være, at jeg springer over et år. I år valgte jeg også at tage lidt stemnings billeder før og efter jagten, for at det ikke kun var fra Giber å jeg havde billeder fra. Jeg var selvfølgelig også klar ved Giber å, da det er det bedste sted for gode billeder, når rytterne skal forcere åen.
Hubertus jagten er en fortsættelse af de gamle parforcejagter, som var en jagt på ræve med brug af hunde. Idag bliver der hverken brugt ræve eller hunde i jagten. Idag er rævene skiftet ud med to ryttere med rævhaler på skuldrene af deres røde jakker, og alle de andre ryttere følger efter. Jagten er opkaldt efter skytshelgen Hubertus, som i middelalderen var jærgernes helgen og skytspatron. Hans helgendag er d. 3 november, hvilket passer meget godt med, at Hubertus jagten bliver afholdt den første søndag i november. Der bliver afholdt Hurtusjagt i København, Odense, Århus og Bornholm. Den mest kendte er jagten i Dyrhaven i København, som tidligere blev vist i fjernsynet.
Hubertus jagten i Århus starten fra Moesgård museum, hvor alle heste og ryttere samles i gården, her starter de med en lille drink inden jagten bliver blæst igang. Kort efter igang sætningen, kommer rytterne allerede til de første spring, der nåede jeg dog ikke frem i tide i år. Stedet med flest tilskuere er dog ved overspringet ved Giber å, inden åen løber ud i Århus bugten. Dette år var åen godt fyldt med vand, og rytterne tog det derfor forståeligt nok lidt med ro. Derfor skete der heller ingen voldsomme styrt og alle kom over åen uden at ryge af hesten.
Da jeg kom frem til Giber å stod der allerede en del mennesker, så det var lidt svært at finde en god plads at tage billeder. På grund af et svaj i åens forløb, var der næsten kun et rigtig godt sted at stå, uden at få solen direkte i kameraet og stadig have frit udsyn til rytterne. Jeg fandt heldigvis et lille hul, hvor jeg fik lov af en ældre dame, at sidde på knæ. Jeg havde begge mine Dslr kameraer med, det ene blev monteret med min 24-70mm til når de kom tættere på. På det andet kamera blev min 70-200 monteret, så jeg kunne få lidt billeder af rytterne inden de nåede helt hen til vandet. Begge kameraer blev indstillet manuelt, da lyset fra solen kom fra en skyfri himmel og lyset dermed ikke ville ændre sig indtil rytterne ankom. Jeg havde også min 300mm med, men jeg fik aldrig brugt den, da det er en smule ufleksibel når det skal gå stærkt og der ikke er så mange muligheder for billeder.
