KMD Ironman 70.3 Aarhus 2014 blev afviklet d. 22 juni, kaldes også for den halve ironman. Den halve ironman består af 1.9 km svømning, 90 km cykling og 21,1 km løb, i alt en distance på 113 km, og det bliver i miles til 70.3 miles, deraf navnet.
Sidste år var jeg også afsted til KMD arrangementet, dengang hed det blot KMD Challenge, istedet for KMD Ironman. Som sådan er der ikke den store forskel på løbene, Ironman er blot en større og mere kendt organisation, som står for at afvikle triathlon arrangementer, både som halve, hele Ironmans og vist også 1/10.
Der var et par kendte deltagere i løbet. Blandt andet Peter Sand, som måtte kæmpe hårdt de sidste meter, for at komme over målstregen, men han kom over, og måtte derefter støttes.
Der var også en anden person, som jeg på det tidspunkt ikke var klar over at der var noget særligt ved. Hvis I har set programmerne De uhelbredelige på DR1, så vil I måske kende til Solvei Jørgensen, som af lægerne er dømt for uhelbredelig syg med lungekræft. Men på trods af det, så besluttede hun sig for at gennemføre en halv ironman. Hvis I endnu ikke har set programmerne, så kan det bestemt anbefales.
Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg fik billederne af Solvei, blandt andet det her til højre. Jeg så blot denne kameramand hjælpe en af deltagerne med at spænde et bælte. Det syntes jeg egentlig så lidt sjov ud, så jeg tog nogle billeder. Nogle måneder senere, hvor jeg så programmet slog det mig, at det måske var Solvei, som jeg havde taget billeder af i denne situation. Muligvis har jeg også et par billeder lige før svømningen af hende, men det er lidt svært at se forskel på flere tusinde svømmer, med næsten ens badehætter.


