Makrotur med ISO8000


Da jeg i juni måned skulle tage billeder til et bryllup, var min tanke også at jeg skulle bruge et makro objektiv, hvilket jeg ikke havde. Men da jeg var i Los Angeles i maj måned, så købte jeg en Canon 100mm f/2.8 makro lidt billigere end i Europa. I første omgang var tanken at den skulle bruges til bryllupet og så måtte jeg se efterfølgende hvor meget jeg fik det brugt. Men planen var også, at jeg skulle have det brugt ude i naturen til nogle smådyr og planter.

Det er dog ikke blevet til så meget makro fotografering hen over sommeren. Men i forbindelse med fotoklubben i Århus ISO8000, som jeg er medlem af, var vi et par stykker, som allesammen havde købt makro objektiv og gerne ville ud og bruge det noget mere. Derfor aftalte vi at smutte en tur i Botanisk have i Århus og se hvad vi kunne finde den sidste dag i oktober. Vejret var desværre ikke med os, for det var kraftigt overskyet, så det blev ikke til nogle hurtige lukketider. Det prøvede vi dog at kompensere for, ved at gøre brug af en flash påmonteret på kameraet. Til at starte med brugte jeg blot flashen direkte på, hvilket gav nogle lidt hårde skygger, men for at give noget mere blødt lys, monterede jeg min Honl snoot, så flashen skød opad i snooten som var åbnet op og det gav en lækkert og blødt lys.

Jeg har også haft min overvejelser om at bruge min softbox eller paraply ude i naturen, til nogle makro billeder, men det er lidt besværligt at slæbe rundt med, men det vil give noget lækkert blødt lys på billeder. Et alternativt kunne også være en reflektor på en solrig sommerdag. Begge dele har jeg brugt med success under nogle af mine bryllups fotografering

Se flere billeder her


Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading