De faste besøgende på hjemmesiden, har nok lagt mærke til, at der har manglet nogle opdateringer på hjemmeside de sidste par uger. Der er egentlig ikke noget galt, udover at jeg har en del at se til. Jeg havde blandt andet et bryllup for 14 dage siden, som jeg har brugt tid på at sortere og redigere billeder fra. Derudover spiller Bakken Bears stadig finalekampe, men det er forhåbentlig snart slut, med Bakken Bears som vinder. Derudover har jeg også haft undervisning i studiefotografering, og jeg har været i studiet med basketball spilleren Josh Alexander fra Bakken Bears.
Min tanke med bloggen er at ligge omkring 3 indlæg på siden om ugen, men det er ikke noget must. Så hvis jeg har travlt, så ender hjemmesiden hurtigt med at blive nedprioriteret. Og det har været tilfældet de sidste par uger. Forhåbentlig kommer jeg hurtigt tilbage til at ligge 3 indlæg pr. uge igen.
Den kommende uge står på et par spændende opgaver. Mandag aften skal jeg med Bakken Bears til Svendborg til den 6. finalekamp, som kan være afgørende for det danske mesterskaber. Skulle Bakken Bears tabe kampen, så spiller de igen på torsdag i Århus. På fredag skal jeg hjælpe som fotograf under Spot Festivalen omkring Musikhuset i Århus. Det er min tredje gange, at jeg er frivillig til den festival. Spot Festivalen foregår både fredag og lørdag, og jeg er i arbejde begge dage.