Den første bog som jeg vil anbefale, er faktisk en som alle fotografer vil kan have gavn af. Det er nemlig en bog omkring komposition og desing af bedre digitale billeder. Den er dog på engelsk, hvilket måske vil holde nogle tilbage. Bogen forklarer i tekst og fotos hvordan et godt billede kan opbygges via forskellige teknikker. Det gyldne snit og linier i billedet kender de fleste, men hvad med at opbygge det via kontrast, farver, bevægelse, punkter eller cirkler. Til flere af eksemplerne er der fotos til at underbygge, som viser et billede med den gode komposition og nogle andre billeder, som er taget af samme motiv blot fra en anden vinkel, et andet tidspunkt eller med andre indstillinger i kameraet.
Bogen giver dermed en mulighed for at få en mere teoretisk viden om, hvordan et godt billede af opbygget. Jeg har læst bogen igennem engang, og jeg tror den bliver bedre ved flere gennemlæsninger, for det er ikke sikkert at det hele ligger på ryggraden efter første gennemlæsning. Men hvis man blot lærer at bruge et par af teknikkerne, så tror jeg man vil opleve en positiv udvikling i sine billeder.
Det ser ud til at der findes forskellige udgaver af bogen. Den udgave af bogen som jeg har, er denne her, men ellers findes denne udgave også. Det ser ud til at det blot er forside billedet som er blevet ændret, for antallet af sider er det samme.