Rådhus parken med Adil


Et område indenfor fotografering, som jeg desværre ikke har gjort mig så mange erfaringer, har været portræt fotografering, men efter jeg har købt noget flashudstyr sidste sommer, så syntes jeg ligesom jeg bliver nødt til at få det brugt. Men også fordi jeg skal fotografere til et bryllup til august, hvor jeg selvfølgelig gerne vil levere så gode billeder som muligt. Et af mine udfordringer har hele til været, at finde nogle som har lyst til at blive fotograferet og som kan vente på at jeg prøver nogle ting af.

Sådan en person fandt jeg i sidste uge, da 19 årige Adil søgte efter en fotograf på fotostart.dk, da hun godt kunne tænke sig, at få taget nogle billeder i Rådhus parken i Århus. Samarbejdet skulle foregå under TFP (Time for print), så hun forhåbentlig fik nogle gode billeder, som hun kunne bruge og jeg fik nogle erfaringer med portræt fotografering og nogle billeder, som jeg kunne vise frem. I parken var der nemlig udsprunget en masse krokus blomster. Jeg fik hurtigt lavet en aftale med hende, om at mødes i parken. Min tanke gik på at lave nogle billeder, hvor hun ligger mellem blomsterne, sådan lidt i stil med billedet fra American Beauty. Vi var ude og fotografere kl. 18, så lyset var stadig meget hårdt og faktisk så skarpt, at Adil fik tårer i øjenene, så min Tri-grip reflektor blev hurtigt brugt som diffuser. Derudover havde jeg også en tanke om at prøve at tage nogle billeder, hvor jeg underbelyser baggrunden og sætter spot på modellen med nogle grids på flashene. Der prøvede jeg både med Rådhuset og nogle trapper som baggrund.

Alt i alt er jeg godt tilfreds, der er selvfølgelig flere ting, som jeg gerne ville have gjort anderledes, men jeg ser det som en læreprocess, og jeg skal også blive mere fortrolig med at stå overfor en model og at kommunikere til modellen, hvad jeg er ude efter. Men nu er jeg hvertfald i gang, og jeg har allerede snakket med Adil om igen at skulle lave et eller andet sammen.

Se billederne her


Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading