Onsdag aften var jeg på besøg i Skyderiet, med fotoklubben ISO8000. Skyderiet er et nyåbnet fotostudie tæt på centrum af Århus, hvor det er muligt at leje sig ind på dags- eller timebasis. Det er målrettet fritids- og proffesionelle fotografer, som ikke har eget fotostudie. Studiet indeholder tre studier og et galleri. Studierne er vidt forskellige, der er et helt sort studie, et dagslys studie og et mere almindelig hvidt studie med højt til loftet og køkken tilknyttet. I galleriet udstilles løbende forskellige kunsternere, pt. er det Poul Ib Henriksen.
Der er ingen tvivl om at Christina Lykke, som står bag studiet har tænkt over rammerne for studiet. Som Christina forklarede, så havde hun forsøgt at studie helt neutralt, så der er ikke nogle billeder hun selv har taget. Dette vil klart være en fordel, hvis man har kunder med i studiet, så man ikke skal forklare hvor billederne stammer fra. Derudover er der et køkken, hvor det er muligt at lave lidt mad. Derudover er der to makup stationer, kaffemaskine og kontorplads. Priserne starter fra 495kr pr. time. Se mere på www.skyderiet.dk
Dette har tidligere været forsøgt i Århus, men har ikke rigtig slået igennem. Jeg tror dog mere på dette, blandt andet af den grund, at det ligger tæt på centrum, så det er muligt at få kunder eller modellerne frem via toget. Faciliteterne med de tre forskellige studier syntes jeg også er rigtig godt, så kan flere fotografer også leje sig ind samtidig.

