Som jeg skrev om i forrige indlæg, så kan det være hårdt for knæene at sidde i hug under fotografering af koncerterne i Tivoli Friheden, men på den anden side, er det også rigtig fedt at man er så tæt på. I 2009 var der også flere af kunsterne som gik ned til hegnet mellem scenen og publikum, og det gav nogle usædvanlige muligheder, for at få nogle billeder med både publikum og kunsterne helt tæt på, det oplever jeg ikke under Skanderborg Festivalen. Jeg regner med at være klar under Skanderborg Festivalen til august og flere af koncerterne i Tivoli Friheden, for der er flere fede bands den kommende sommer.
Når jeg fotografere under en koncert, så tager jeg oftest billederne med manuelle indstillinger, da lyset nemt kan skifte meget, men oftest er det egentlig den samme mængde lys på kunsterne, men ellers må jeg lave en hurtig regulering. Inden koncerten tager jeg engang imellem et test billede med kameraet på Av (Blænde prioritet), for at se, hvilke indstillinger kameraet mener jeg skal bruge og så skifter jeg til M (Manuel) med de indstillinger. Men med tiden er jeg blevet bedre til blot at skifte til manuel og brug lysmåleren til at finde den rigtig indstilling. Hvis jeg syntes billeder er for mørkt eller lyst, så skruer jeg op eller ned lukketiden.
Hvis lyset skifter meget, bruger jeg engang imellem Av og derefter spotmålet, hvor jeg laver en måling i ansigtet på personen. Men denne teknik kan godt kræve at man er lidt opmærksom og hurtig, da man ofte skal lave en ny måling, men den kan også være mere sikker end manuel, hvor man kan have kort tid til at ændre indstillingerne.
Se billeder af kunsterne herunder
Sys Bjerre
Bli Glad
Carpark North
Danser med Drenge
Outlandish