Ugens billede – Grøn Koncert


Et lidt anderledes koncert billede end hvad jeg plejer at tage. Billedet er taget ved sidste weekends Grøn Koncert i Aarhus i slutningen af aftenen, hvor der var en meget flot solnedgang. Normalt ville jeg nok have stillet mig, så jeg havde solen i ryggen, så jeg fik en god oplysning af folk på scenen og publikum. Men jeg besluttede mig for at prøve noget anderledes, hvis jeg ikke fik noget brugbart, havde tid nok til at bevæge mig på den anden side af scenen.

Jeg kunne godt lide lyset, som ramte kanterne af folks ansigt og hænder, det fungere som et godt rim light, som det også kaldes. Jeg prøvede forskellige vinkler, direkte op mod solen som på ovenstående billede og mere ved siden af solen, så solen ikke var med i baggrunden. At skyde direkte mod solen er en udfordring, specielt hvis det er midt på dagen, da alt som ligger i skyggesiden bliver meget mørkt. På det tid af døgnet hvor dette billede er taget, er det dog ikke det store problem.

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading