For mange er denne tid Festival tid. Nogle er allerede gået igang i denne uge med Roskilde og Tunø Festival. Jeg skal dog vente lidt længere, før det bliver min tur på Danmarks Smukkeste Festival, også kendt som Skanderborg Festivalen. Det bliver min femte festival siden 2008. Inden har jeg dog også Grøn Koncert i Århus, hvor jeg har været de seneste 4 år. Nogle af mine billeder fra Skanderborg Festival, kan ses her.
Billedet herover tog jeg på Skanderborg Festivalen i 2009, og det skulle være min anden festival. Billedet er taget under Jokerens egen koncert på Bøgescenerne. Dem som kender ham, har måske hørt sangen Kvinde Din, om hans brud med en ex-kæreste. Det er en af mine yndlingssange, og jeg har hørt den masser af gange, så jeg stod nok og sang lidt med. Og netop i en af de knap så pæne passager i sangen, kigger han ned i mit kamera og laver håndtegnet. Derfor betyder billedet også meget for mig.

