Dette er et af billederne, som jeg er aller gladest for fra 2012. Billedet tog jeg under Post Danmark Rundt, da det havde opløb i Århus langs strandvejen. Rytterne kører en rundstrækning ved Strandvejen, op forbi Marselisborg Slot og derefter mod strandvejen igen. Rundstrækningen gennemføres 3-4 gange, så der var gode muligheder for billeder.
På en af rundturene havde jeg placeret mig i udgangen af et sving på ydersiden, og så fulgte jeg rytterne mens de kørte forbi. Pludselig så jeg en rytter lave denne rulning, eller hvad man kalder det, med tungen. Jeg nåede heldigvis at få fokuseret på ham og taget en stribe billeder. Dette billede er godt nok taget horisontalt, men beskåret til vertikalt, hvilket ikke er noget problem, da det er taget med min Canon 1D mk4 på 16 mega pixel.
Jeg har endnu ikke taget et billede i dette nye år, så nye billeder må lige vente lidt endnu.
