I den forgangne weekend blev der afholdt Danish Airshow i Aalborg. Om lørdagen var der Spotterdag for fly- og fotointeresserede, og søndag selve Airshowet, hvor de forventede over 100.000 besøgende. Jeg var også afsted for to år siden, da det blev afholdt på Flyvestation Skrydstrup, billederne derfra kan ses via linket her.
Jeg tilmeldt mig for flere uger siden. Man kunne tilmelde sig til to forskellige ture. Enten en tur rundt på flyvestationen og se flyene holde, og derefter en mulighed for at tage billeder af flyvene i luften. Det var denne tur jeg valgte for to år siden. I år havde de også tilføjet muligheden for kun at se flyvene i luften. Den valgte jeg i år, da jeg for to år siden, var lidt træt af at misse nogle af de fede fly i luften pga. vi sad i en bus, blandt andet et hollandsk F-16 fly som lavede afterburner.
Inden vi blev sluppet “løs” på flyvestationen, så var der en kort briefing om hvad vi måtte og specielt ikke måtte mens vi var på flyvestationen. Det er ting som er holde os indenfor de udpegede områder, være opmærksom på kørene fly, ikke smide affald på området og ligende.
Da jeg som sagt kun skulle se flyene i luften, sammen med ca. 20 andre, blev vi transporteret til den ene langside af landingsbanen, hvor der var opsat en snor, vi skulle holde os bag. Herfra kunne vi så tage alle de billeder vi ville af flyvene som startede, landede og fløj rundt i luften over os. Der var fly som Eurofighter, F16, Hercules, F5, MIG-29 Fulcrum og diverse helicoptere.
Vejret var desværre ikke det bedst, overskyet og småregn hele dagen. Ikke det mest optimale til udendørs billeder, men så må man istedet prøve at bruge det. Jeg har derfor forsøgt at få nogle mørke eller lyse skyer i baggrunden, for at give noget kontrast til flyene.
Af udstyr havde jeg placeret min 500mm på min tripod monteret med min 1D. Med det kunne jeg få billeder af flyene, selvom de var længere væk. Det var en fordel i flere situationer. I hånd havde jeg mit 7D monteret med 300mm eller 70-200mm, til at tage billeder, når flyene var tættere på. Med dette setup var jeg egentlig godt dækket ind. Jeg skiftede mine indstillinger alt efter om det var et jet- eller properfly. Ved propelfly må lukketiden nemlig ikke være for hurtig, da propellen så kommer til at stå helt stille, der må godt være lidt bevægelse i propellen. Ved helikopterne skulle jeg faktisk under 1/200 sekund, for at få rimelig bevægelse i vingerne. Ved jetflyene brugte jeg en hurtigere lukketid.

