Danish Motorsport Award 2013


Danish Motor Award i CirkusbygningenFor omkring en måned siden, d. 6. februar blev der afholdt Danish Motorsport Award i Cirkusbygningen i København. Det var anden gang Award showet blev afholdt, og jeg var også afsted sidste år for Danmarks Motor Union (DMU). I år lige som sidste år var min opgave at tage nogle billeder under showet, og af prismodtagerne fra DMU.

I år havde jeg også fået en opgave, med at tage et par portræt billeder inden showet, af nogle unge kører indenfor Danmarks Motor Union. En af billederne skulle blandt andet bruges på forsiden af medlemsbladet Motorbladet.

For at tage portræt billederne havde jeg medbragt et stativ, en speedlight og en lille Lastolite softbox, som jeg næsten lige havde købt. Mere om denne softbox i et senere indlæg. Billedet til forsiden tog jeg udenfor Cirkusbygningen, med bygningen i baggrunden. Derefter tog jeg et par billeder indenfor ved den røde løber. Det var lidt en udfordring, at få samlet de tre unge fyre, og hurtigt få taget et par gode billeder. Men jeg fik det klaret inden showet gik igang. Og jeg havde nok ikke fået så godt et resultat, hvis det ikke var for den lille softbox, og mine Pocket Wizards.

Se Motorbladet via linket her, med mit billede på forsiden, og flere inde i bladet herunder

Discover more from Allan Høgholm

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading